Førsteholdet

Sturm Graz viste kynisme i generalprøven

De østrigske double-vindere, SK Sturm Graz, var skarpest i de afgørende situationer og sejrede lørdag med 3-1 i FC Midtjyllands generalprøve forud for den nye sæson.

13/07/24
Christian Rothausen
Foto: Sebastian Uth

I østrigske Irdning tørnede FC Midtjylland lørdag sammen med Sturm Graz i generalprøven forud for den nye sæson.

Det hele endte ud i en 3-1-sejr til de østrigske mestre, der bragte sig foran på mål af danske Mika Biereth i midten af 1. halvleg.

Trods flere muligheder i begge ender, hvor Oliver Sørensen misbrugte den største i FCM-favør, skulle man helt frem til det 106. minut af de 3 x 45 minutter for den næste scoring, da Szymon Wlodarczyk headede et indlæg ind bag Jonas Låossl.

Edward Chilufya reducerede få minutter senere, efter André Rømer flot sendte zambieren alene i dybden. Missionen lykkedes dog ikke. Emanuel Aiwu lukkede og slukkede i det 119. minut med en flot scoring på hovedstød.

Nu venter en hjemrejse til Danmark, inden de sidste forberedelser forud for næste fredags sæsonpremiere i Aarhus finder sted.

SK Sturm Graz – FC Midtjylland 3-1 (1-0)

24′ 1-0 Mika Biereth
106′ 2-0 Szymon Wlodarczyk
110′ 2-1 Edward Chilufya
119′ 3-1 Emanuel Aiwu

FC Midtjylland XI

Elias Olafsson, Joel Andersson, Ousmane Diao, Mads Bech, Paulinho, Kristoffer Askildsen, Denil Castillo, Oliver Sørensen, Aral Simsir, Ola Brynhildsen, Franculino Djú.