Oddset Pokalen
torsdag 31/10 kl. 20:00
Brøndby Stadion
BIF Brøndby IF
M. Rajović (18")
1:0
FCM FC Midtjylland

Nederlag og exit i Pokalen

Nede med 1-0 blev et overtal i det meste af 2. halvleg aldrig udnyttet. Dermed er FC Midtjylland ude af Oddset Pokalen.

Med fem tidligere akademispillere i start 11’eren ventede Brøndby torsdag i Oddset Pokalens ottendedelsfinaler.

I en tæt dyst uden de store chancer var Mikel Gogorza den største kilde til uro på venstresiden. Flere gange udfordrede det 18-årige stortalent, men det forblev lige ved og næsten.

Værterne bragte sig foran efter knap 20 minutters spil. Clement Bischoff svang et indlæg i feltet til Mileta Rajovic, som på akrobatisk vis headede kuglen ind bag Jonas Lössl. 0-1.

Scoringen antændte Brøndby, som pressede på for mere. Særligt Yuito Suzuki var tæt på, men en flot parade fra Jonas Lössl reddede japanerens skud fra feltkanten.

2. halvleg startede hektisk og kulminerede efter 52 minutter, da Mileta Rajovic blev udvist efter at have sparket ud efter Mads Bech.

Overtallet skabte et naturligt pres ned mod det blå-gule mål, men i et rodet kampbillede havde Thomas Thomasbergs tropper svært ved at kæmpe sig vej forbi modstanderens bagerste fire.

Trods et bombardement af Brøndby-feltet til slut indtraf den forløsende scoring aldrig. En aften til glemmebøgerne og et exit af Oddset Pokalen. Allerede søndag er der mulighed for revanche, når de to hold står overfor hinanden på MCH Arena i 3F Superliga.

Expected Goals

Se Expected Goals for holdene og alle skud i kampen

Brøndby IF BIF
1:0
FC Midtjylland FCM

Momentum

Se holdenes momentum i løbet af kampen

Statistik

Se kampstatistik for holdene i kampen

Brøndby IF BIF
1:0
FC Midtjylland FCM