3F Superliga
søndag 2/3 kl. 16:00
MCH Arena
FCM FC Midtjylland
Franculino Djú (54")
P. Bravo (92")
2:1
FCN FC Nordsjælland
B. Nygren (76")

Tre point efter Bravo-mål i tillægstiden

Indskifterne blev afgørende, da Franculino og Pedro Bravo scorede målene i dagens 2-1-sejr. Sidstnævnte kom på tavlen i det 92. spilleminut.

Den aktuelle nr. 2 og nr. 5 i form af FC Midtjylland og FC Nordsjælland trådte søndag eftermiddag ind på et tætpakket MCH Arena. Værterne skulle bruge en sejr for at bringe sig á point med F.C. København før deres kamp i Aalborg senere samme dag.

Elias Olafsson holdt kampen på 0-0 med en flot refleksredning i det lille felt. Men ellers bød indledningen ikke på nævneværdige muligheder.

Darío Osorio stod for værternes første store målchance efter en halv time. Med en snert af vibes fra FCK-kampen tilbage i april 2024 halvflugtede den chilenske landsholdsspiller kuglen mod mål udenfor feltet, men en god parade fra Andreas Hansen fraveg en scoring.

Særligt Aral Simsir var i hopla i 1. halvleg. I det 38. minut var han tæt på at udplacere Andreas Hansen med et skud mod det lange hjørne, og kort før pause stod den tidligere akademispiller for dystens hidtil største chance med et skud på træværket.

Marginaler fra et føringsmål.

Men bolden ville ikke ind. Særligt symboliseret ved indledningen på 2. halvleg, hvor Aral Simsir igen var tæt på ad to omgange. Flere gange med tæt på magiske dribler, der ikke blev fulgt op af en lige så god afslutning.

I det 55. minut var skarpheden anderledes god. Igen med Aral Simsir i fokus, som sendte indskiftede Franculino i dybden. Den unge angriber trådte på bolden og lagde den over i det lange hjørne med en fiks afslutning. 1-0.

Det skulle have været 2-0 et par spilsekvenser senere. Aral Simsir i hovedrollen igen, igen, da den 22-årige tekniker sendte Andreas Hansen ud i en af sæsonens flotteste redninger med den 29-årige keeper hængende helt nede i venstre målhjørne for at få lappen på kuglen.

Stik imod spil og chancer udlignede FC Nordsjælland 12 minutter før tid. En dybdebold i højre bagrum sendte Sindre Walle Egeli dybt, Elias Olafsson reddede, men returen endte foran Benjamin Nygren, som sparkede bolden i et tomt mål.

Der var store chancer i begge ender mod slut, men FCM trak det længste strå til syvende og sidst. En dødbold hoppede og dansede i feltet og endte for fødderne af Pedro Bravo, som kunne nette for første gang siden skiftet til dansk fodbold i sommer. 2-1.

Den hektiske afslutning blev afgørende og lig med tre vigtige point i topstriden af 3F Superliga. Bravo!

Expected Goals

Se Expected Goals for holdene og alle skud i kampen

FC Midtjylland FCM
2:1
FC Nordsjælland FCN

Momentum

Se holdenes momentum i løbet af kampen

Statistik

Se kampstatistik for holdene i kampen

FC Midtjylland FCM
2:1
FC Nordsjælland FCN