Siddepladser frigivet til søndag
Se dagens program og køb billet
3F Superliga
søndag 16/2 kl. 18:00
MCH Arena
FCM FC Midtjylland
A. Buksa (33")
1:0
LBK Lyngby Boldklub

Buksa-straffespark blev afgørende

I den isnende vinterkulde sejrede FC Midtjylland i årets første ligakamp. Adam Buksa scorede fra 11-meterpletten.

I minusgrader ventede Lyngby i årets første 3F Superliga-kamp.

FC Midtjylland stillede op med et på papiret offensivt holdkort, hvor Darío Osorio og Valdemar Byskov dannede den centrale akse på midten sammen med Dani Silva.

1. halvleg var en tæt en af slagsen, og der skulle gå 30 minutter, før værterne for første gang broderede sig gennem sjællændernes defensiv. Dani Silva sendte Adam Buksa i dybden, som tog et træk forbi Lyngby-keeper Jannich Storch og efterfølgende blev kantet. Straffespark.

Skuddet fra 11-meterpletten tog den polske angriber sig af – og på sikker vis. 1-0 via Buksas sjette scoring i 3F Superliga.

Målet skabte et stormløb ned mod Lyngby-defensiven i jagten på at sætte kniven ind med scoring nummer to. Det var tæt på at udmønte sig i endnu et Buksa-mål få minutter senere, men skarpheden udeblev.

I stedet var Lyngby tæt på at bringe balance i regnskabet i det 56. minut. Mathias Hebo blev spillet fri centralt i feltet, og på elegant vis tippede han kuglen over Elias Olafsson og på overliggeren.

Der var optræk til flere chancer i begge ender i en generelt rodet affære. Ikke desto mindre kom de tre point ind på kontoen og placerer FC Midtjylland på en aktuel 1. plads i 3F Superliga, før runden færdigspilles i morgen.

Expected Goals

Se Expected Goals for holdene og alle skud i kampen

FC Midtjylland FCM
1:0
Lyngby Boldklub LBK

Momentum

Se holdenes momentum i løbet af kampen

Statistik

Se kampstatistik for holdene i kampen

FC Midtjylland FCM
1:0
Lyngby Boldklub LBK