3F Superliga
mandag 20/5 kl. 18:00
Right To Dream Park
FCN FC Nordsjælland
I. Osman (11")
B. Nygren (16")
B. Nygren (36")
3:3
FCM FC Midtjylland
Franculino Djú (38")
M. Bech (47")
S. Ingason (79")

En vanvittig fodboldkamp med en uforløst følelse

I en rutchebanetur af en fodboldkamp delte FC Midtjylland og FC Nordsjælland i porten. 3-3 endte opgøret, der bød på to annullerede Franculino-mål efter pausen.

Med tre sejre på stribe kunne FC Midtjylland mandag tage endnu et stort skridt mod det danske mesterskab. Overfor sig på Right to Dream Parks kunstgræstæppe stod FC Nordsjælland.

Gæsterne kom stærkt ud, og der var kun spillet ét minut, da den første store chance indtraf. En indøvet detalje via indkast bragte Paulinho fri i venstresiden, og brasilianerens indlæg var tæt på at ende i pandebrasken på en FCM’er.

En god start, der fortsatte efter fem minutter, hvor Darío Osorio opsnappede et dårligt FCN-touch og var tæt på at spille Ola Brynhildsen helt fri foran Andreas Hansens bur.

Gameplanen var klar for Thomas Thomasberg og co.: Et hårdt, intensivt tryk med en højtstående bagkæde fra første minut.

I det 8. minut misbrugte Franculino en kæmpe mulighed, da han headede få centimer forbi mål på et frit hovedstød, og stik mod spil og chancer var det i stedet FCN, der bragte sig foran, idet Ibrahim Osman rev sig fri, snød Sverrir Ingi Ingason og lagde den fladt ind bag Martin Fraisl til 1-0.

FCN viste anderledes kynisme. Nok en gang med en opskrift af småspil i feltet, inden Benjamin Nyren ekspederede kuglen det sidste stykke ind over stregen. 0-2.

De to mål fik sat FCN i gang, som nu spillede sig frem til flere og større chancer. Særligt Adamo Nagalo og Andreas Schjelderup bed fra sig, men to store Martin Fraisl-reflekser afværgede en tredje indkassering.

I det 37. minut blev det alligevel 3-0, da Martin Frese spillede Benjamin Nygren helt fri i det lille felt.

FCM fik hurtigt reduceret. Darío Osorio fandt Franculino fra tæt hold, og den talentfulde angriber tog et skarpt træk, snød Oliver Villadsen og lagde bolden sikkert ind bag Andreas Hansen til 3-1.

Kort før pause faldt endnu en reducering. Mads Bech fik foden sidst på klumpspil i det nordsjællandske felt og skabte en vild udvikling i kampen, der ti minutter forinden havde syntes tabt, men altså nu var på 3-2.

Der var kun spillet få minutter af 2. halvleg, inden FCM fik udlignet, da Franculino prikkede bolden ind over stregen efter et langt indkast. Efterfølgende VAR-billeder gav dog dommer Jakob Kehlet belæg for at dømme offside, hvorfor scoringen ikke endte med at stå.

Ikke mere end tre minutter efter lå bolden i nettet igen. Endnu en gang med sidste berøring fra Franculino, men endnu en gang blev målet underkendt efter VAR-tjek for offside. En hård skæbne for et heroisk kæmpende udehold.

Det bølgede frem og tilbage på Right to Dream Park, og med 78′ på stadionuret bragte FCM sig endelig tilbage på status quo. Et hjørnespark fløj i panden på Sverrir Ingi Ingason, og dagens kaptajn steg til vejrs og stangede midtjyderne på 3-3.

Nu ventede en hektisk afslutning, hvor begge hold jagtede et vindende mål. Det skabte store muligheder i begge ender og en neglebidder af en fodboldkamp. I det 88. minut var Aral Simsir marginaler fra at blive aftenens store helt med et skud på stolpen.

På utrolig vis blev det ikke til flere scoringer og dermed ét point til begge hold. Det uafgjorte resultat betyder, at FCM placerer sig på 2. pladsen i 3F Superliga – á point med Brøndby men med en markant dårligere målscorer før sidste spillerunde.

Start XI (4-4-2): Martin Fraisl, Adam Gabriel, Ingi Ingason, Mads Bech, Paulinho, Darío Osorio, Emiliano Martínez, Oliver Sørensen, Charles, Franculino Djú, Ola Brynhildsen.

Indskiftninger: Aral Simsir (46′), Joel Andersson (46′), Valdemar Byskov (72′), Armin Gigovic (72′), Juninho (88′).

Charles spillede mandag sin kamp nr. 100 i FCM-trøjen. Stort tillykke med milepælen til den brasilianske midtbanemand.

Expected Goals

Se Expected Goals for holdene og alle skud i kampen

FC Nordsjælland FCN
3:3
FC Midtjylland FCM

Momentum

Se holdenes momentum i løbet af kampen

Statistik

Se kampstatistik for holdene i kampen

FC Nordsjælland FCN
3:3
FC Midtjylland FCM