Klubben

14 FCM’ere afsted på landsholdstjeneste

Fem førsteholdsspillere og ni akademister er afsted med deres respektive landshold. Få overblikket her.

23/03/22
Jens Risom
Foto: Getty Images

Årets første landsholdstermin har ramt fodboldkalenderen, og her skal 14 FC Midtjylland-spillere i aktion på den internationale scene.

I førsteholdstruppen er fem spillere udtaget til deres respektive ungdomslandshold. Gustav Isaksen og Nikolas Dyhr er igen med for det danske U21-landshold, som i denne periode har en enkelt kamp at se frem til, og den bliver i vante omgivelser.

Således møder U21-landsholdet Belgien på MCH Arena tirsdag den 29. marts i EM-kvalifikationen. Danmark tabte 0-1 på udebane mod Belgien tidligere i kvalifikationen, men har vundet de øvrige kampe. Belgien topper gruppen med maksimumpoint.

U21-brag på MCH Arena

Nicolas Madsen, der i denne sæson er udlejet til Heerenveen i Holland, og den tidligere FCM’er Japhet Sery Larsen er også med i den danske trup.

På U19 er det Victor Lind, Oscar Fraulo og Pontus Texel, som repræsenterer FC Midtjylland i de danske farver. Danmarks U19-landshold møder Østrig og Spanien i den såkaldte Elite Round, hvor gruppevinderen kvalificerer sig til sommerens EM-slutrunde.

20-årige Hosine Bility er udtaget til Australiens U23-landshold, der spiller to testkampe i Europa. Den unge forsvarsspiller er født i Guinea, men flyttede som femårig til Australien. Nu har han mulighed for at spille sin første ungdomslandskamp.

Værd at bemærke i forhold til de midtjyske landsholdsudtagelser er også, at fem af dem stammer fra klubber i FCM Klubsamarbejdet.

Førsteholdsspillere udtaget

Nikolas Dyhr – Danmark U21
Gustav Isaksen – Danmark U21 (Roslev IK)
Victor Lind – Danmark U19
Oscar Fraulo – Danmark U19
Hosine Bility – Australien U23

Akademispillere udtaget

Pontus Texel – Danmark U19
Heini Sørensen – Færøerne U19
Danijel Djuric – Island U19
Mikkel Fischer – Danmark U18
Gustav Ørsøe Christensen – Danmark U18 (Ikast FC)
Valdemar Byskov Andreasen – Danmark U17 (Herning Fremad, Ikast FC)
Mads Nybo Lauritsen – Danmark U17 (Herning Fremad)
Malthe Bøndergaard – Danmark U17 (Holmsland GU, Ringkøbing IF)
Gustav Fraulo – Danmark U17

Vi ønsker alle FCM’ere held og lykke i landsholdstrøjen.