I årets adventskalender fortæller Ove Pedersen om nogle af de skøre øjeblikke gennem sine mere end 40 år i fodboldbranchen.
Denne 2. søndag i advent kan du læse om dengang, den erfarne fodboldmand tog et noget utraditionelt træk i brug, da han som FC Midtjylland-cheftræner tog til Lissabon med et 3-0-nederlag i bagagen for at spille returopgør mod Sporting CP i UEFA Cup-kvalifikationen.
Tæt på overraskelse i Lissabon
Jeg kan huske, jeg var i Portugal for at se Sporting CP spille en træningskamp før vores første møde med dem. Det, jeg bare lige havde overset, var, at jeg kom derned midt i landsholdspausen, så de fleste af deres bedste spillere, var slet ikke i klubben.
Sjovt nok betød det så, at en 17-årig Cristiano Ronaldo spillede træningskampen. Der så jeg ham for første gang, men det var ikke fordi, han skilte sig ud. Jeg kunne godt se, han var en dygtig fodboldspiller, men jeg havde aldrig forestillet mig, at han en dag ville nå alt det, han har gjort.
Jeg husker også tydeligt scenerne, da jeg trådte ud af lufthavnen og ind i ankomsthallen. Der stod så mange tv-selskaber, at jeg aldrig havde oplevet noget lignende. Jeg blev blitzet og omringet af flere og flere mikrofoner, jo tættere jeg nærmede mig. “Hva’ pokker? Al den larm blot fordi jeg kommer herned for at se en træningskamp?” tænkte jeg.
Det viste sig så, at Sporting CP var tæt på at præsentere en stor brasiliansk stjerne ved navn Mário Jardel, som kom gående fem meter bag mig.
Min tur derned fik os desværre ikke til at levere et resultat i første opgør. I Danmark tabte vi 3-0. Kampen foregik på Silkeborgs hjemmebane, fordi vores eget stadion ikke var godkendt til Europa.
Nogle uger efter kampen i Danmark skulle vi til Lissabon og spille returopgøret, og vi rejste derned med et rigtig dårligt udgangspunkt. Derfor valgte jeg dagen før kampen at tage spillerne med på stranden, hvor vi fik en god dag og hyggede os i nogle timer.
Det var aldrig noget, jeg havde besluttet, hvis vi ikke havde tabt så stort i første opgør. Jeg ville finde en måde at give truppen noget energi og positivitet, fordi jeg var bange for, at vi ville få en kæmpestor lussing dagen efter.
Min plan med at tage spillerne på stranden dagen før må have virket. Vi kom ud og leverede en flot indsats, hvor vi kæmpede os tilbage fra 2-0 til 2-2. Vi havde et resultat helt indtil slut, hvor Søren Skriver desværre lavede et selvmål, så vi endte med at tabe 3-2.
Jeg gav også spilletid til en masse unge spillere såsom Razak Pimpong, Ulrik Lindkvist og Morten Skoubo.
Det endte med at blive en meget mindeværdig oplevelse for os alle, men jeg er sikker på, at vores nuværende hold ikke kommer til at benytte samme forberedelsesmetoder, når de spiller dernede til februar.
Spøjst trøjebyt
Kim Kristensen, der i dag arbejder som sælger i FCM’s kommercielle afdeling, spillede fuld tid på højrekanten i 3-2-udebanenederlaget til Sporting CP. Han husker også tydeligt dagene i Lissabon.
Det var en anden tid, og når man tænker tilbage, er det da meget skægt, at vi brugte dagen før kamp på at ligge ved stranden. Jeg ved ikke, om det var derfor, vi var tæt på at få et godt resultat. Det var måske lige så meget fordi, at Sporting nærmest var videre og måske ikke havde så meget at spille for.
Men det var en stor kamp, en god atmosfære og måske det største stadion, jeg har prøvet at spille på.
Derudover er jeg kæmpe Liverpool-fan og kan huske, at Sporting CP havde Phil Babb med. Han var tidligere Liverpool-profil, og derfor ville jeg naturligvis gerne bytte trøje med ham.
Med det samme efter slutfløjt nede i Lissabon løb jeg hen til ham og foreslog et trøjebyt. “Det er fint. Du kan bare komme ind i omklædningsrummet bagefter,” fortalte han.
Kort tid efter stod jeg spændt inde i Sportings omklædningsrum og så Phil Babb hive en trøje op fra sin taske. Til min overraskelse viste det sig, at den stadig var pakket ind i plastik. Han var åbenbart vant til, at folk spurgte efter hans trøje, men jeg havde ikke lige set den komme. Idéen var jo, at jeg skulle have haft den trøje, han havde spillet med under kampen, men det endte med at blive en helt ny og stadig ubrugt version.
Det var en fin trøje, men det var jo ikke meningen med det hele. Han var heller ikke interesseret i at få min i bytte. Jeg fik, hvad jeg havde efterspurgt, og så blev jeg ellers sendt ud af det portugisiske omklædningsrum igen.
