Reserveligaen

5-0 over Viborg i Future Cup

Det blev en fin eftermiddag på Ikast Stadion, da FC Midtjylland sejrede med 5-0 over Viborg i Future Cup.

19/03/25
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

2025’s første opgave i Future Cup, tidligere Reserveligaen, fandt sted onsdag eftermiddag i Ikast. Her ventede Viborg FF på den anden side af midterlinjen.

Og det blev til en god onsdag på kunstgræsset med en solid 5-0-sejr.

Marrony åbnede ballet på et flot lob i startfasen, inden Aral Simsir gjorde det til 2-0 på en signatur-scoring med et træk ind i banen og et skud mod højre målstolpe ti minutter før pause.

I 2. halvleg tog flere akademister over, og det resulterede i en hurtig scoring fra den nigerianske 9’er, Musiliu Odekunle, inden Valdemar Byskov udbyggede. Til slut kom også Nicolaj Tornvig på tavlen via et ægte angribermål.

FC Midtjylland 5-0 Viborg FF (2-0)

8′ 1-0 Marrony
36′ 2-0 Aral Simsir
48′ 3-0 Musiliu Odekunle
50′ 4-0 Valdemar Byskov
80′ 5-0 Nicolaj Tornvig

FCM XI: Ovie Ejeheri, Kevin Mbabu, Ousmane Diao, Lee Han-beom, Paulinho, Adam Gabriel, Dani Silva, Joel Andersson, Valdemar Byskov, Aral Simsir, Marrony.

Se truppen til dagens kamp