Akademiet

Akademiets weekend: 5-2 og 2-5

U19 storsejrede lørdag med 5-2 over OB, mens de næstældste akademisters opgør mod fynboerne endte med selvsamme cifre. Desværre med omvendt fortegn.

15/04/24
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

To dygtige odenseanske mandskaber ventede på EDC Arena lørdag eftermiddag.

Kl. 13.00 var U19 i ilden, og med en flot præstation – hvor holdet i flere perioder viste flot offensivt spil – sendte man OB hjem over Lillebælt med et 5-2-nederlag i bagagen. Sejren kunne meget vel have blevet endnu større, selvom FCM-keeper Liam Selin også gjorde sig positivt bemærket med et reddet straffespark fem minutter før tid.

De tre point betyder, at Allan K. Jepsens tropper fortsat er på 1. pladsen i U19 Ligaen – to point over FCK, men med tre kampe flere spillet.

Kl. 15.15 var det så U17’s tur til at møde OB, der forinden lørdag havde gjort tæt på rent bord i den næstbedste danske ungdomsrække med 15 sejre, en uafgjort og et nederlag. Og fynboerne viste sig også for stærke denne eftermiddag.

For anden gang på få timer blev der scoret hele syv mål, men denne gang stod gæsterne for fem af fuldtræfferne. Nederlaget betyder, at Mathias Rahbeks mandskab ligger placeret på en aktuel 4. plads efter weekendens runde.

Du kan altid følge med i stillingen i både U19 Ligaen og U17 Ligaen via. dbu.dk.

FC Midtjylland U19 5-2 Odense Boldklub U19 (2-0)

33′ 1-0 Julius Harvey (selvmål)
41′ 2-0 Nicolaj Tornvig
48′ 2-1 Noah Lassen
53′ 3-1 Jonatan Lindekilde
59′ 4-1 Nicolaj Tornvig
78′ 4-2 Simon Jørgensen
93′ 5-2 Mikel Gogorza

FCM U19 XI: Liam Selin, Mathis Konradsen, Gustav Bjerge, Adam Nygaard, Daniel Kristjánsson, Alamara Djabi, Jonatan Lindekilde, Sofus Johannesen, Valdemar Byskov, Mikel Gogorza, Nicolaj Tornvig.

FC Midtjylland U17 2-5 Odense Boldklub U17 (0-3)

9′ 0-1 William Martin
39′ 0-2 William Martin
41′ 0-3 Viktor Larsen
49′ 0-4 Lasse Andersen
59′ 0-5 Lasse Andersen
71′ 1-5 Lasse Overgaard
76′ 2-5 William Kold

FCM U17 XI: Jonas Holmgaard, Bilal Konteh, Andreas Knak, William Kold, James Alphinas, Lasse Overgaard, Sander Evjen-Broström, Sebastian Lodberg, Frederik Bunten, Malik Pimpong, Daris Catak.