Akademiet

Akademiets weekend: Sejr og uafgjort i Horsens

U19 hentede en vigtig sejr, mens U17 måtte nøjes med uafgjort. I begge tilfælde mod AC Horsens på udebane.

11/03/24
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

U19 fortsatte søndag de fine takter fra sidste weekends udesejr over F.C. København, da Allan K. Jepsens tropper igen hentede tre point. Denne gang gik det ud over AC Horsens, der blev besejret med 1-2 på to scoringer af 16-årige Sofus Johannesen.

Sejren bevarer de ældste akademisters 1. plads i U19 Ligaen. Dog har man spillet to kampe mere end Brøndby på 2. pladsen samt fem kampe mere end FCK på 3. pladsen.

Du kan altid danne dig et fuldt overblik over stillingen og kampprogrammet her.

Dagen forinden, lørdag, skulle U17 tilbage på sporet fra nederlaget til Lyngby i forårspremieren. Det lykkedes ikke til fulde, da man spillede 2-2 i Horsens.

Mathias Rahbeks mandskab kom ellers foran 0-2 i 1. halvleg på mål af Malik Pimpong og Nicolaj Tornvig, men inden pause formåede hjemmeholdet ligeledes at score to gang.

Resultatet betyder, at de næstældste talenter fortsat er placeret på 2. pladsen i U17 Ligaen, som du altid kan følge med i her.

AC Horsens U19 1-2 FC Midtjylland U19 (1-2)

18′ 0-1 Sofus Johannesen
44′ 0-2 Sofus Johannesen
45′ 1-2 Jashar Beluli

FCM XI: Christian Rust, Mathis Konradsen, Bilal Konteh, Gustav Bjerge, Daniel Kristjánsson, Alamara Djabi, Sofus Johannesen (Edvard Sundbø 74′), Jonatan Lindekilde, Valdemar Byskov (Sander Evjen-Broström 74′), Sebastian Lodberg (Lasse Overgaard 46′), Stanley Iheanacho (Christian Jørgensen 38′).

AC Horsens U17 2-2 FC Midtjylland U17 (2-2)

7′ 0-1 Malik Pimpong
27′ 0-2 Nicolaj Tornvig
33′ 1-2 Rinor Rexhepi
40′ 2-2 Oscar Mandrup

FCM XI: Liam Selin, Magne Norn (Jonathan Poulsen 86′), Albert Lodberg, Andreas Knak, Simon Kristiansen, William Kold, Frederik Bunten (John Zabawithang 61′), Daris Catak, James Alpinas, Nicolaj Tornvig (August Rytter 46′), Malik Pimpong.