Akademiet

Akademiets weekend: U19 tilbage på toppen, U17 tabte

En sejr til U19 og et nederlag til U17. Vi giver her et indblik i weekendens ligakampe på akademiet.

08/04/24
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

Efter en længere periode uden ligakampe på grund af landsholdspause og en tur til Dallas Cup skulle de to ældste akademihold igen i ilden.

For U17’s vedkommende skete det lørdag ude mod Silkeborg på JYSK Park. De næstældste talenter manglede en række profiler, og på to mål til hjemmeholdet i 1. halvleg blev det en eftermiddag til glemmebogen.

Allerede i morgen skal Mathias Rahbeks mandskab i aktion igen, når Sønderjyske venter hjemme på EDC Arena i Ikast kl. 18.00. Du kan altid danne dig et overblik over stillingen og det aktuelle kampprogram i U17-rækken her.

I U19-regi blev det en anderledes god weekend, da man søndag sejrede med 0-3 – også på JYSK Park mod Silkeborg. I 1. halvleg havde Allan K. Jepsens tropper svært ved at åbne den silkeborgensiske defensiv op, men på tre mål i det 51-61. minut endte det med en sikker sejr.

De tre point betyder også, at de ældste akademister er tilbage på 1. pladsen i U19 Ligaen – á point med Brøndby og fire foran F.C. København. Sidstnævnte har dog hele fire kampe i hånden.

Få et overblik over stillingen og det kommende kampprogram i U19 Ligaen her.

Silkeborg IF U17 2-0 FC Midtjylland U17

11′ 1-0 Anton Brems
34′ 2-0 William Kirk

FCM XI: Jonas Holmgaard, Magne Norn, Andreas Knak, William Kold, Frederik Vestergaard (August Skyttehave 77′), James Arinze, John Zabawithang (Elias Hansen 87′), Frederik Bunten (Mads-Emil Rathe 77′), James Alpinas (Jonathan Poulsen 87′), Daris Catak, Malik Pimpong.

Silkeborg IF U19 0-3 FC Midtjylland U19

51′ 0-1 Nicolaj Tornvig
56′ 0-2 Jonatan Lindekilde
61′ 0-3 Mikel Gogorza (str.)

FCM XI: Liam Selin, Mathis Konradsen, Gustav Bjerge, Adam Nygaard, Daniel Kristjánsson, Alamara Djabi (Lasse Overgaard 46′), Sofus Johannesen (Edvard Pettersen 46′), Jonatan Lindekilde, Sebastian Lodberg (Sander Evjen-Broström 61′), Mikel Gogorza, Nicolaj Tornvig (Christian Jørgensen 71′).