Førsteholdet

Alhaji Kamara tager på leje i Mafra

Den 30-årige angriber spiller resten af sæsonen i den næstbedste portugisiske række for C.D. Mafra.

02/09/24
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

Alhaji Kamara udlejes til portugisiske C.D. Mafra på en lejeaftale til sommeren 2025.

Kamara, som kom til FC Midtjylland i vinters, står noteret for fire kampe i den sort-røde trøje. Nu venter der altså nye udfordringer hos Mafra, som ligger på en aktuel 8. plads i Segunda Liga.

Angriberen fra Sierre Leone har mulighed for debut den 15. september på hjemmebane mod Tondela.

Vi ønsker Alhaji Kamara held og lykke med udfordringerne i Portugal.