Som de fleste faste brugere af vores app har noteret sig, har der desværre i de seneste uger været nogle tekniske udfordringer, som har gjort, at der ikke har været noget indhold i app’en. Vi er derfor glade for at kunne fortælle, at vi forventer at lancere vores nye app i næste uge.
Lanceringen af næste version af app’en følger FC Midtjyllands nye hjemmeside, som har fået et markant løft med fokus på at give fans og følgere meget mere indsigt i data og statistikker – samtidig med, at den generelle brugeroplevelse er løftet.
Få dine point med over
Som bruger i vores gamle app har du løbende optjent nogle point, som du har kunnet bruge på at deltage i f.eks. lodtrækninger om gavekort, billetter og andre præmier. Vi kan desværre ikke flytte brugerne med over i den nye app, men du kan alligevel få dine point med over.
Er du interesseret i at få dine point med over i den nye app, skal du indsende dine point til os, så vi kan overføre dem til dig. Deadline for at indsende dine point er onsdag den 14. oktober kl. 12.00.