Om præcis en uge – mandag den 1. april kl. 16.00 – åbner vi Mesterskabsspillet på MCH Arena mod FC Nordsjælland, og billetsalget til den kamp er allerede skudt i gang. Du kan se programmet for kampdagen og købe billet via linket nedenfor.
Næste hjemmekamp herefter er mod F.C. København søndag den 14. april kl. 18.00, og vi har netop åbnet for, at alle BilletFlex’ere nu kan trække billet til den kamp. Billetterne blev revet væk til seneste kamp mod F.C. København, så skal du være helt sikker på at få billet til kampen, skal du altså have et BilletFlex-abonnement.
Med et BilletFlex-abonnement betaler du et fast beløb hver måned (fra 159 kr.), og dermed har du ret til at trække en gratis billet til alle hjemmekampe. Med BilletFlex har du adgang til at trække din billet mindst 48 timer, inden det åbne billetsalg starter, og dermed er du altså sikker på at få billet til alle kampe, hvis du blot trækker din billet i tide.
Til FCK-kampen får BilletFlex’ere dog en ekstraordinær lang førsteret til at trække sin billet. Det gælder helt frem til tirsdag den 2. april kl. 10.00, hvor det åbne billetsalg starter. Herefter kan BilletFlex’ere fortsat trække billet, men vi kan ikke længere garantere en plads, hvis der skulle blive udsolgt.
BilletFlex-abonnementet fortsætter, indtil du selv opsiger det, og dermed har du også adgang til at trække billet til kampene i næste sæson, som forhåbentligt – udover 3F Superliga-kampene – også byder på europæiske kampe og pokalkampe.
OBS. Der er seks måneders binding på BilletFlex-abonnementet.
Du kan læse mere om BilletFlex nedenfor, hvor du også kan købe BilletFlex-abonnement, så du er sikker på en plads til kampen mod F.C. København og de andre kampe i Mesterskabsspillet.