Det lykkedes desværre ikke at åbne Mesterskabsspillet med en sejr i går, men der er stadig ni kampe tilbage og alt at kæmpe for. Næste kamp på MCH Arena i jagten er mod F.C. København søndag den 14. april kl. 18.00.
Billetsalget til den kamp er netop skudt i gang.
OBS. Der er restriktioner på billetsalget, hvilket betyder, at man tidligere skal have købt billet til et FCM-afsnit på MCH Arena, som ikke er til en FCK-kamp, for at kunne købe billet til denne kamp. Det gør vi for at begrænse muligheden for, at udeholdets fans køber billet til et FCM-afsnit.
Sæsonkort og BilletFlex
Alle sæsonkort er naturligvis gældende til kampen på helt almindelig vis. Kan du som sæsonkortholder ikke komme, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart, så en anden kan få glæde af den, og du samtidig kan få registreret et fremmøde.
Alle med BilletFlex skal som altid trække billet til kampen. Vi opfordrer til at få trukket sin BilletFlex-billet i god tid, hvis man ved, at man kommer til kampen, da vi ikke kan garantere en plads, hvis der skulle blive udsolgt.
Fanzonen er åben før kampen
Der er som altid åbent i fanzonen foran MCH Arena inden kampen. Fanzonen åbner til denne kamp allerede tre timer før kampstart – altså kl. 15.00 – ligesom Ulveshoppen og Black Wolves’ fanlounge også åbner kl. 15.00. Her kan ungerne prøve forskellige fodboldaktiviteter, og der er også autografskrivning med oversiddende FCM-spillere.
C.C. Contractor-tribunen åbner til almindelig tid to timer før kampstart – altså kl. 16.00 – og her kan du købe mad og drikke i boderne, ligesom KøkkenPiraterne kommer med en foodtruck.
Du kan se hele programmet for dagen og købe billet via linket nedenfor.