Klubben

Billetsalget til Fenerbahce-kampen er åbnet

Årets første kamp på MCH Arena er det vigtige Europa League-brag mod tyrkiske Fenerbahce SK torsdag den 30. januar. Billetsalget til kampen er netop startet.

20/01/25
Morten Ambo
Foto: Daniel Stentz

Spillere og trænere er i fuld gang med pre-season i Portugal, hvor formen finpudses, så holdet står så skarpt som muligt, når kampene ruller igen.

Første gældende kamp spilles allerede på torsdag på udebane mod PFC Ludogorets i Europa League, og derefter venter den sidste og potentielt afgørende kamp om videre deltagelse i Europa League, når Fenerbahce SK torsdag den 30. januar kl. 21.00 gæster MCH Arena.

Billetsalget til kampen er netop startet.

OBS. Der er restriktioner på billetsalget, hvilket betyder, at man tidligere skal have købt billet til en B-kamp på MCH Arena, for at kunne købe billet til denne kamp. Det gør vi for at begrænse muligheden for, at udeholdets fans køber billet til et FCM-afsnit.

Fenerbahce SK står selv for salget af billetter til udebaneafsnittet. Ønsker du således billet dertil, skal du købe billet gennem udeholdet.

Sæsonkort og BilletFlex

Alle sæsonkort er gældende til kampen på helt almindelig vis, og sæsonkortholdere skal derfor ikke trække billet. Såfremt UEFA inddrager nogle af sæsonkortholdernes pladser til kampen mod Fenerbahce SK, vil vi kontakte de berørte sæsonkortholdere direkte.

Kan du som sæsonkortholder ikke komme, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart, så en anden kan få glæde af den, og du samtidig kan få registreret et fremmøde.

Alle med BilletFlex skal som altid trække billet, og BilletFlex gælder også til europæiske kampe. Vi opfordrer til at få trukket sin BilletFlex-billet i god tid, hvis man ved, at man kommer til kampen, da vi ikke kan garantere en plads, hvis der skulle blive udsolgt.

OBS. Alle pladser på stadion til de europæiske kampe er siddepladser, og derfor er pladserne på C.C. Contractor-tribunen siddepladser til kampen mod Fenerbahce SK. Pladserne er unummerede, og man finder derfor blot en ledig plads, som man plejer.

Åbent i 3F Fanzonen

Som altid er 3F Fanzonen bag Faxe Kondi-tribunen åben til kampen. Vi åbner tre timer før kampstart, og alle med billet eller sæsonkort er velkommen til at kigge forbi fanzonen, hvor der vil være musik og underholdning frem mod kampstart.

Se program for 3F Fanzonen via knappen nedenfor.

Se program og køb billet

Medbring dansk ID

Til de europæiske kampe vil vi have et øget sikkerhedssetup på MCH Arena for at undgå, at fans af udeholdene får adgang til andre steder på stadion end i udebaneafsnittet. Derfor vil der være ekstra tiltag både i forbindelse med billetsalget og på MCH Arena til kampene.

Et af tiltagene er, at man skal kunne fremvise et gyldigt dansk ID, og det betyder, at man skal huske at medbringe et gyldigt dansk ID, hvis man kommer til de europæiske kampe. Det gælder også for sæsonkortholdere og BilletFlex’ere. Et gyldigt dansk ID kan være pas, kørekort eller sundhedskort.

Tjekket af ID vil foregå som stikprøver og sker for i højere grad at kunne identificere fans af udeholdene.