Sponsorer, sæsonkortholdere og andre grupper har nu haft mulighed for at hente billetter til torsdagens brag mod F.C. København. Der er et begrænset antal billetter tilbage, og derfor er løssalget nu i gang.
Vær opmærksom på, at udebaneafsnittet er for FCM-fans, da det ikke er tilladt at have udefans på stadion.
Husk coronapas
Som en del af retningslinjerne for at komme på MCH Arena, skal du kunne fremvise et gyldigt coronapas. Et coronapas er en dokumentation for, at du enten er færdigvaccineret, testet negativ (med en PCR- eller antigentest) indenfor 72 timer eller tidligere har været smittet. På linket nedenfor kan du læse helt præcist, hvilke muligheder du har for at fremvise et coronapas.
Vi anbefaler derfor, at du læser reglerne om coronapas grundigt og i god tid inden kampen, så du er sikker på at kunne fremvise et coronapas, når du kommer til fodbold på MCH Arena. Der er ikke krav om fremvisning af coronapas for børn under 15 år, men vi anbefaler at gøre det alligevel af hensyn til andre tilskuere på stadion.
Husk også at medbringe gyldigt ID.
Personificerede billetter
Vær opmærksom på, at alle billetter skal være personificerede. Det betyder, at dit eget navn skal fremgå af billetten. Det er derfor vigtigt, at du på forhånd har oprettet en konto i vores billetsystem i dit eget navn. Når du så skal købe billetten, kan du i indkøbskurven tildele billetten til dig selv.
Du kan godt købe flere billetter ad gangen, men husk at alle, du køber billet til, også skal have oprettet en konto i billetsystemet på forhold, så du kan tildele billetterne til dem også.
Ovenstående regler er en del af en effektiv smitteopsporing, såfremt der skulle opstå smitte blandt folk på stadion.