Klubben

Billetsalget til kampene mod Lazio og FCK er åbnet

I næste uge venter to af de helt store kampe på MCH Arena, når vi spiller hjemme i Europa League mod S.S. Lazio og tre dage senere tager imod F.C. København. Billetsalget til begge kampe er netop startet.

05/09/22
Morten Ambo
Foto: Getty Images

Et hektisk kampprogram med to kampe i ugen er i fuld gang, og de kommende uger bliver ingen undtagelse. Torsdag åbner vi gruppespillet i Europa League på udebane mod SK Sturm Graz, men vi søndag spiller ude mod FC Nordsjælland.

Derefter starter en uge med to af de helt store kampe på hjemmebane. Torsdag den 15. september kl. 18.45 spiller vi første hjemmekamp i dette års Europa League-gruppespil, hvor det italienske storhold S.S. Lazio gæster MCH Arena. Blot tre dage senere venter endnu et brag, når vi tager imod F.C. København i 3F Superliga.

BilletFlex’ere har nu haft førsteret til at trække billetter, og derfor er det åbne billetsalg nu i gang.

OBS. Sæsonkort gælder naturligvis til FCK-kampen, men de er også gældende til Lazio-kampen, og sæsonkortholdere skal derfor ikke trække billet.

Alle pladser på stadion til de europæiske kampe er siddepladser, og derfor er pladserne på C.C. Contractor-tribunen siddepladser til Lazio-kampen.

Der er som altid åbent i Vestjysk Bank Fanzonen omkring MCH Arena to timer før begge kampe. Du kan se programmet for begge kampdage og købe billet via linkene nedenfor.

Lazio-kampenFCK-kampen

Billetter til udebaneafsnittet

Salget af billetter til udebaneafsnittet til de to kampe administreres selv af henholdsvis S.S. Lazio og F.C. København. Ønsker du at købe billetter til udebaneafsnittet, skal du derfor købe dem gennem den pågældende klub.