Klubben

Billetsalget til Nordsjælland-kampen er startet

Næste hjemmekamp på MCH Arena er søndag den 12. november, når FC Nordsjælland kommer på besøg i 3F Superliga. Billetsalget til kampen er netop startet.

30/10/23
Morten Ambo
Foto: Daniel Stentz

Med fredagens sejr over Lyngby BK tog vi et skridt nærmere topplaceringerne i 3F Superliga, og nu venter en uge med to udekampe på Sjælland mod F.C. København i Oddset Pokalen og Hvidovre IF i 3F Superliga.

Derefter er vi tilbage på MCH Arena søndag den 12. november kl. 16.00, hvor FC Nordsjælland kommer på besøg til en utrolig vigtig kamp om at bide sig endnu bedre fast i toppen af 3F Superliga. Billetsalget til kampen er netop skudt i gang.

Sæsonkort og BilletFlex

Alle sæsonkort er naturligvis gældende til kampen på helt almindelig vis. Kan du som sæsonkortholder ikke komme, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart, så en anden kan få glæde af den, og du samtidig kan få registreret et fremmøde.

Alle med BilletFlex skal som altid trække billet til kampen. Vi opfordrer til at få trukket sin BilletFlex-billet i god tid, hvis man ved, at man kommer til kampen, da vi ikke kan garantere en plads, hvis der skulle blive udsolgt.

Vestjysk Bank Fanzonen er åben

Der er som altid åbent i Vestjysk Bank Fanzonen foran MCH Arena inden kampen. Vi åbner kl. 14.00, og her kan du købe mad og drikke i boderne på C.C. Contractor-tribunen, KøkkenPiraterne kommer med en foodtruck, du kan besøge Ulveshoppen og Black Wolves’ fanlounge, der er autografskrivning med oversiddende FCM-spillere, og ungerne kan prøve forskellige fodboldaktiviteter.

Du kan se hele programmet for dagen og købe billet via linket nedenfor.

Se program og køb billet