Mesterskabsspillet er i fuld gang, men det er ikke den eneste turnering, som FC Midtjylland skal koncentrere sig om. Pokalturneringen har ligeledes meget høj prioritet, og her er vi nået til semifinalen, hvor vi møder Vejle Boldklub over to kampe.
Første kamp spilles i Vejle torsdag den 28. april kl. 18.30, mens der er returopgør på MCH Arena onsdag den 4. maj kl. 18.00. Vi drømmer om endnu en pokalfinale, og den har vi altså mulighed for at sikre os på hjemmebane om 14 dage.
Billetsalget til kampen er netop åbnet, så køb din billet og vær med, når vi sammen kan sikre os en plads i pokalfinalen.
Sæsonkortholdere har gratis adgang
Sæsonkortholdere har normalvis ikke adgang til en semifinale i pokalturneringen, men grundet solid opbakning gennem hele sæsonen har vi besluttet at give alle sæsonkortholdere gratis adgang til kampen, og man skal derfor som sæsonkortholder ikke købe eller trække billet til kampen.
Alle sæsonkort giver adgang til kampen på helt almindelig vis, og man scanner det bare ved indgangen til den tribune, som man sidder eller står på.