Klubben

Billetsalget til Røde Stjerne-kampen er åbnet

Sæsonkortholdere har haft mulighed for at udnytte deres førsteret til billetter til Røde Stjerne-kampen i Europa League, og derfor er billetsalget nu åbnet. Her er alt du skal vide, hvis du ønsker billet til kampen.

11/10/21
Morten Ambo
Foto: FC Midtjylland

Siden i torsdags har sæsonkortholdere haft mulighed for at trække billet til Europa League-kampen mod Røde Stjerne (Crvena Zvezda) på MCH Arena torsdag den 21. oktober kl. 18.45, og deres førsteret til billetter er nu overstået, hvorfor det almindelige billetsalg er åbnet. Sæsonkortholdere kan stadig trække billet, men der er ikke længere nogen garanti for at få en plads.

Sådan trækker sæsonkortholdere billet

Der er ikke længere corona-restriktioner i forbindelse med vores kampe, og du kan derfor gå til fodbold helt som du plejer, inden corona-pandemien ramte Danmark.

Der er gang i fanzonen med fodboldaktiviteter for børn, musik og ølvogn, så tag vennerne med til en fed europæisk aften på MCH Arena. Du kan se programmet for kampdagen og købe billet nedenfor.

Se program og køb billet

Udebaneafsnittet er for udebanefans

Udeholdets fans har også adgang til MCH Arena, og derfor bliver udebaneafsnittet igen kun brugt til udeholdets fans og altså ikke længere FCM-fans.