Hjemmekampene kommer som perler på en snor i øjeklikket, og når vi har spillet mod Røde Stjerne (Crvena Zvezda) på MCH Arena torsdag den 21. oktober, går der kun tre dage, inden den står på 3F Superliga-bold mod SønderjyskE – også på MCH Arena. Den kamp spilles søndag den 24. oktober kl. 18.00, og billetsalget er i fuld gang.
Der er ikke længere corona-restriktioner i forbindelse med vores kampe, og du kan derfor gå til fodbold helt som du plejer, inden corona-pandemien ramte Danmark.
Alle sæsonkortholdere kan bruge deres sæsonkort helt som normalt – man scanner det blot ved indgangen til den tribune, som man har sæsonkort til.
Der er gang i fanzonen med fodboldaktiviteter for børn, musik og ølvogn, så tag venner eller familie med til en rigtig fodboldsøndag på MCH Arena. Du kan se programmet for kampdagen og købe billet nedenfor.
Udebaneafsnittet er for udebanefans
Udeholdets fans har også adgang til MCH Arena, og derfor bliver udebaneafsnittet igen kun brugt til udeholdets fans og altså ikke længere FCM-fans.