Akademiet

Christian Rust takker af og drager til tysk fodbold

Den nu forhenværende U19-keeper bytter tilværelsen i FC Midtjylland ud med SC Weiche Flensburg 08, som har købt Christian Rust fri af sin kontrakt.

10/07/24
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

19-årige Christian Rust skiftede til FC Midtjylland fra Brøndby IF i sommeren 2021. Siden da er det blevet til to gange U19-guldmedaljer samt syv kampe i UEFA Youth League.

Men nu går turen videre til udlandet, hvor tyske SC Weiche Flensburg 08 med en tilværelse i Regionalliga Nord har købt målmanden efter en succesfuld prøvetræning. Det sker efter tre år som en pålidelig og dygtig keeper på akademiet.

Christian Rust har siddet på bænken i 3F Superliga flere gange, dog uden at få debut. Det får han nu mulighed for i SC Weiche Flensburg 08, der for en uge siden også præsenterede en anden FCM-kending i form af Mads Albæk.