Denne artikel er en del af vores serie, som fejrer FCM’s 100-kamps-jubilæum i Europa, når midtjyderne torsdag gæster Feyenoord på De Kuip i Rotterdam. Nedenfor kan du læse den tidligere akademispiller Gustav Isaksen sætte ord på, hvordan det var at gå fra at spille Youth League til storkampe i Champions League og Europa League.

Gustav, kan du ikke starte med at sætte nogle ord på, hvad det har betydet for dig som fodboldspiller at deltage i de europæiske kampe?

– Det har haft kæmpe betydning. Da vi var i Champions League mødte vi nogle vanvittige hold på nogle fantastiske stadioner. Det samme gælder i Europa League, hvor niveauet også er enormt højt.

– Samtidig føler jeg, at vi gør det godt, og når vi går på banen, tror vi på, at vi kan spille op med de fleste, ligegyldigt hvad de hedder.

– Jeg kan huske helt tilbage fra Youth League-kampene, at det bare var noget specielt. Man møder de bedste i Europa, og det er det, man gerne vil som fodboldspiller. Selvom det også er sjovt at spille herhjemme i Danmark, er det fedt at møde nye hold og spillere, som griber tingene an på andre måder. Derudover kommer man rundt i verden, hvor man oplever andre kulturer og får nogle fede oplevelser.

Er det også de her kampe, hvor man for alvor finder ud af, hvilket niveau man egentlig har som fodboldspiller?

– Ja, det tænker jeg tit over, selvom man ikke skal sammenligne sig for meget med alle mulige andre. Det gælder både holdmæssigt og individuelt. Man kigger på, hvor gode ens modstandere er, og senest mødte vi eksempelvis Lazio, som havde et vildt stærkt hold.

– Samtidig møder man indimellem nogle historiske spillere, hvor Lazio for eksempel havde Pedro, der virkelig har noget livserfaring og har oplevet alt som fodboldspiller.

Hvis du skal udpege tre europæiske kampe, som du særligt husker tilbage på, hvilke er det så?

– Det opgør, som jeg først tænker på, er kampen på udebane i Beograd mod Røde Stjerne. Den ikoniske spillertunnel, atmosfæren og selvfølgelig sejren gjorde det til en helt vild oplevelse. Derudover tænker jeg tilbage på Liverpool-kampene, ligesom sejren over Lazio for ikke så lang tid siden også har en speciel betydning.

– Lazio var jo en virkelig stor modstander, og resultatet var ikke noget, man forventede inden kampen. For mange kom det nok som et chok, at vi spillede så godt og kunne slå dem.

– Vi sad om morgenen og sagde, at vi havde en god fornemmelse. Det er altid sjovt at spille kampe, hvor man ikke har noget at tabe, fordi det tit er her, man går ud og leverer overraskelsen.

Hvis vi så tager udgangspunkt i Youth League – ungdommens svar på Champions League – hvor du har spillet ni kampe. Hvilke opgør springer her i øjnene hos dig?

– I 2019 møder vi Manchester United i ottendedelsfinalen og vinder 3-1. Alt gik op i en højere enhed, og vi ender med at slå et af verdens største hold ud af turneringen.

– Runden efter mødte vi FC Porto, hvor vi tabte 3-0. Her havde man virkelig følelsen af, at vi mødte nogle, der var bedre end os. De føltes som voksne mænd, og det var en øjenåbner at se, hvor gode nogle spillere rundt i verden egentlig er. Jeg lærte utroligt meget af at spille Youth League.

Hvilken betydning har det haft for dig som ung FCM-fan at se klubbens førstehold folde sig ud i Europa?

– Det har hundrede procent haft stor betydning. Jeg kan huske, jeg sad og så kampene mod Manchester United i Europa League-ottendedelsfinalen, hvor vi havde spillere som Paul Onuachu og Pione Sisto. Det var fedt at se, at et mindre hold kunne spille op mod en af de allerstørste, og det gav endnu mere blod på tanden for alle i og omkring klubben.

Hvad har du af målsætninger for FCM i europæisk fodbold de kommende år?

– Jeg drømmer om at gå videre i et gruppespil som et af de to øverste hold og ikke bare være med omkring det. Det handler om at gøre arbejdet i Superligaen, så man får chancen endnu en gang. På sigt drømmer jeg om at få klubben i Champions League igen.

– Det ville være kæmpestort at opleve det igen. Sidst var der ingen tilskuere på grund af corona, og vi vil gøre alt for at give vores fans oplevelsen af et fyldt MCH Arena med Champions League-hymnen spillende ud af højtalerne.