Førsteholdet

De startende 11 mod Celtic

Awer Mabil og Charles starter inde, når returkampen mod Celtic fløjtes i gang kl. 19.45. Se hele opstillingen her.

28/07/21
Jens Risom
Foto: Getty Images

Efter 1-1 i det første møde på Celtic Park er det blevet tid til returkampen i 2. runde af Champions League-kvalifikationen.

Reglen om udebanemål gælder ikke længere i UEFA’s turneringer, så hvis det fortsat er lige efter 90 minutter, venter der forlænget spilletid og eventuelt straffesparkskonkurrence på MCH Arena.

Varm op til opgøret med Junior Brumado, som i et interview sætter ord på hans egen form og fansenes betydning.

Før Celtic: – Vi har brug for fansenes støtte

Midtbanespilleren Charles starter inde for første gang siden ankomsten til FCM, mens truppen også tæller 12 tidligere akademispillere, hvoraf tre af dem kan få debut, hvis de bliver skiftet ind.

Start XI

Jonas Lössl, Henrik Dalsgaard, Erik Sviatchenko, Juninho, Joel Andersson, Paulinho, Evander, Charles, Awer Mabil, Pione Sisto, Junior Brumado.

Bænken

Elias Olafsson, Jared Thompson, Daniel Høegh, Rasmus Nicolaisen, Dion Cools, Nikolas Dyhr, Raphael Onyedika, Nicolas Madsen, Oscar Fraulo, Aral Simsir, Victor Lind, Mads Hansen.

I forhold til den udtagede trup er Mikael Anderson gledet ud grundet sygdom, og han erstattes af Oscar Fraulo.

Følg FC Midtjylland – Celtic

Kvalifikationsopgøret starter kl. 19.45 på MCH Arena. Hvis du ikke har billet til kampen, kan du se den på TV3+ og Viaplay. Opgøret kan også følges i tekst via FC Midtjyllands Twitter.

Uanset om du er på plads på stadion eller i sofaen, er det værd at følge med i matchcentret i FCM-appen og på fcm.dk. Her får du masser af fodboldindsigt med live statistik såsom Expected Goals og Heat- og Touch Maps.

Du kan downloade FCM-appen nedenfor i enten App Store eller Google Play.

App StoreGoogle Play