Han kom til klubben fra hjemlandet, Sverige, i sommeren 2018. Torsdag aften, i 1-0-sejren over Union Saint-Gilloise i Europa League, rundede Joel Andersson 200 kampe for FC Midtjylland.
Den alsidige forsvarsspiller sætter her ord på milepælen og de begivenhedsrige år, som ikke kun har været en dans på roser.
Joel, 200 kampe for FC Midtjylland. Når du hører det antal kampe for én klub, hvad tænker du så?
– Jeg tænker, det er rigtig mange kampe. Det er kæmpestort, og det er en flot bedrift, synes jeg.
Hvordan har du ændret dig som person og spiller gennem årene?
– Det er et stort spørgsmål. Jeg har ændret mig en del som både person og spiller – der er sket virkelig mange ting. Jeg er blevet far, jeg har spillet mange store kampe, har haft forskellige trænere og holdkammerater. Jeg er helt klart vokset som menneske og samtidig blevet en bedre fodboldspiller.
To mesterskaber, to pokaltitler, Champions League, Europa League, Conference League og landskampe ved siden af. Alle de her ting har du oplevet, mens du har været i Midtjylland, men hvad vil du selv fremhæve?
– Der er to ting, jeg særligt tænker på. Champions League helt klart. Specielt den sidste kamp i kvalifikationen mod Slavia Prag. Men også et par måneder før det, da vi spillede mod FCK og vinder titlen på hjemmebane. Det er helt klart to minder, som jeg altid vil komme til at huske.
– Selvom vi kom bagud i kampen mod Slavia Prag, havde man på fornemmelsen, at vi kom til at score mål. Alle løb rundt med en fornemmelse af, at vi kom til at gøre det. Helt klart.
Du har været her i seks år. Hvordan ser du den udvikling, klubben har gennemgået?
– Den har været virkelig stor. Særligt det sidste år og mere til med nyt træningsanlæg, en lidt anden måde at tænke fodbold på, endnu flere fans på lægterne og udvidelser på stadion. Der er sket så mange ting, og det har været fedt at følge og være med til den forandring.
Når du en dag ikke længere er i Midtjylland, hvordan tror du så, du vil huske tilbage på tiden?
– Det vil helt klart være med mange positive ting, men også nogle nedture med blandt andet skader. Seks år er lang tid i en spillers karriere, og alle de ting, som klubben og jeg sammen har opnået, er utroligt stort. Det er noget, jeg sætter pris på, og det vil jeg helt sikkert også komme til at gøre i fremtiden.
– Det er mange privilegier, man som fodboldspiller ikke skal tage forgivet. Mange kommer ikke til at opleve det, jeg har fået lov til her i Midtjylland, så når jeg en dag ikke er her længere, kommer jeg til at se tilbage på tiden med masser af god energi og et smil på læben.
