I FC Midtjylland findes der sæsonkortholdere med mange forskellige historier. Fælles for dem alle er dog kærligheden til klubben. Henover sommeren kan du i denne artikelserie høre forskellige historier fra nogle af vores sæsonkortholdere. I fjerde og sidste udgave kan du møde Lars Sørensen, der fortæller om stoltheden ved at have været med hele vejen.
Hvem er Lars Sørensen?
Lars Sørensen er født i 1976 i Sunds lidt nord for Herning. Tilbage i 80’erne var det Ikast FS, som spillede i den bedste danske fodboldrække. Det var derfor dét hold, som Lars fulgte i sin barndom. En klub, som i Lars’ unge dage begyndte at afholde talenttræning for de dygtigste fodbolddrenge i området. På et tidspunkt blev Lars også inviteret til at deltage i talenttræningen.
– Dengang – før der var noget, der hed FC Midtjylland – lavede Ikast FS noget, der minder om forløberen for det, vi i dag kender som samarbejdsklubberne. Det var blandt andre klubberne i Sunds, Kibæk, Hammerum og Snejbjerg, der mødtes til talenttræning i Ikast, og det var jo kæmpestort for sådan nogle små knægte som os dengang.
Her spillede Lars sammen med spillere som Jonas Dahl og Kern Lyhne til nogle opvarmningskampe, der skulle gå forud for de Intertoto Cup-kampe, som Ikast FS spillede dengang. Herfra voksede kærligheden til klubben fra Ikast, og da fusionen fandt sted, var det meget naturligt for Lars at holde med det nye FC Midtjylland.
– Jeg holdt med Ikast, men da Herning og Ikast slog sig sammen, var det spændende at begynde at holde med FC Midtjylland. I 2004 køber vi så sæsonkort, da klubben rykker til Herning.
En nem beslutning at købe sæsonkortet tilbage
I 2010 flytter Lars til Tyskland. Det betød et farvel til sæsonkortet, som han har haft siden 2004. Året efter bliver Lars tilfældigt rykket til København, og han har boet der siden. Da Lars nu kom tættere på hjemstavnen, gav det også en gang imellem anledning til at komme hjem og se fodbold på heden. Noget, der dog ikke skulle blive så nemt at få billetter til.
– Jeg blev simpelthen træt af, at jeg aldrig kunne få billet til de afgørende kampe. For eksempel til de kampe, hvor vi vandt guld. Det startede med, at jeg ikke kunne få billet til guldkampen mod SønderjyskE i 2015. Det gentog sig til kampen, hvor vi vinder guld mod AC Horsens i 2018. Det blev jeg bare så træt af, så for tre år siden købte jeg så mit sæsonkort igen.
Købet af sæsonkortet var derfor ikke en svær beslutning for manden fra Sunds. Der var flere grunde til, at Lars valgte at få et sæsonkort igen – trods afstanden fra København til Herning.
– Jeg købte sæsonkortet, fordi jeg så ikke skulle kæmpe om at få adgang til de afgørende kampe. Derudover har jeg plads ved siden af en kammerat, som jeg også havde sæsonkort med tidligere. Så når jeg ikke kan komme på stadion, så kan jeg låne det ud til ham, så han kan have en ekstra med ind.
Stolt af at have været med fra starten
I København er Lars omgivet af kollegaer og folk, der ikke har det store tilhørsforhold til FC Midtjylland. Han lægger ører til mange drillerier, når det angår fodbold. Dog er der et drilleri, som Lars er uforstående overfor.
– Jeg hører tit for, at vi er en ny klub uden historie, og det kan da godt være, at vi er det. Men modsat mange af de andre klubber i Danmark, så kan mange fans af de andre klubber ikke huske deres klubhistorie. Vi har været med fra historiens start, og det er da ret fedt, at man kan huske den første kamp, man så mod Svendborg, og så hele vejen op til nu.
– Til dagligt, når jeg er omgivet af de hvid- og gulblusede, får jeg at vide, at vi er en klub uden historie. Jeg fortæller dem så, at det kan da godt være, men jeg kan huske hele klubbens historie, og det synes jeg er meget fedt.
En vild udvikling siden 1999
Drillerierne i København klarer Lars, men stoltheden over at have været med hele vejen er ikke til at tage fejl af. Ifølge Lars er udviklingen, som FC Midtjylland har gennemgået og stadigvæk gennemgår, rigtig fed. Den hastighed, det hele foregår med, imponerer ham.
– Jeg synes, det var fedt, at man allerede i løbet af de første fire år havde et stadion ude ved MCH. At man så også fik et akademi banket op var vildt. Nok sejlede økonomien i 00’erne rigeligt, men man gjorde noget ved det. Der var aldrig stilstand, men udvikling hele tiden. Vi var ikke den eneste klub, der havde det svært økonomisk, men vi tog nogle chancer og tænkte nye veje, og det synes jeg er fedt.
– Jeg kan huske, at Jens Ørgaard blev spurgt, om der var plads til både Viborg, Silkeborg og Midtjylland i det midtjyske, hvor han så svarede: “Det ved jeg ikke, men der er i hvert fald plads til os.” Det synes jeg egentlig er meget kendetegnende, at hvis man ikke har mulighederne, så skaber man dem selv.
