Vi var med under hele Europa League-gruppespillet, som bød på historiske sejre og store skuffelser. Bo Henriksen, Erik Sviatchenko og Gustav Isaksen sætter i løbet af dokumentaren ord på kampagnen.
Som en del af Vision 2025 er det ambitionen, at FC Midtjylland skal blive en top 50-klub i Europa. Det måles ud fra UEFA’s egen rangliste af de europæiske klubber.
Rangeringen er baseret på klubbernes præstationer i europæiske turneringer over de seneste fem år. For at leve op til den nye målsætning kræver det kontinuerlig deltagelse og gode præstationer i de europæiske gruppespil.
Dokumentaren er produceret af FCM doc.