Tirsdag aften spiller FCM første kamp mod cypriotiske AEK Larnaca i 2. runde af Champions League-kvalifikationen. Forinden da trækkes der mandag lod til den næste kvalifikationsrunde af de europæiske klubturneringer.
Bliver FCM sejrherre over AEK Larnaca, venter der to runder yderligere i Champions League-kvalifikationen, før deltagelse i Europas højest rangerede klubturnering kan blive en realitet. En sejr mod cyprioterne vil samtidig betyde, at holdet er sikre på minimum Europa League-gruppespil.
Taber FCM til AEK Larnaca indtræder holdet i 3. runde af Europa League-kvalifikationen, hvor der herfra skal to samlede sejre til at sikre deltagelse i hovedturneringen.
Mandag middag bliver det altså offentliggjort, hvem FCM kan se frem til at møde i 3. kvalifikationsrunde.
Mulige modstandere – 3. runde Champions League
SL Benfica (Portugal)
Rangers FC (Skotland)
FC Dynamo Kyiv (Ukraine) / Fenerbahçe SK (Tyrkiet)
PSV Eindhoven (Holland)
Mulige modstandere – 3. runde Europa League
FK Partizan (Serbien)
FC Slovácko (Tjekkiet)
Køb billet til tirsdagens kamp
Tirsdag spiller FCM sæsonens første europæiske opgør, når cypriotiske AEK Larnaca gæster MCH Arena. Kampen starter kl. 19.45. Du kan stadig nå at skaffe din billet, så du kan støtte midtjyderne i jagten på endnu et europæisk gruppespil.