Klubben

Ekstra billetter frigives til sæsonkortholdere til AGF-kampen

Det er lykkedes os at frigive en begrænset mængde billetter til vores sæsonkortholdere til kampen mod AGF på mandag.

20/05/21
Morten Ambo
Foto: Daniel Stentz

Mandag kl. 17.00 tager vi imod AGF på MCH Arena i sæsonens sidste kamp. Det er lykkedes os at frigive en begrænset mængde billetter til vores sæsonkortholdere, så endnu flere har mulighed for at komme til kampen.

Derfor har alle sæsonkortholdere, som endnu ikke har fået en billet til kampen, mulighed for at trække det begrænsede antal billetter efter “først til mølle”-princippet på fredag den 21. maj kl. 12.00.

Køsystemet sættes i gang kl. 11.30. Uanset om man kommer i kø kl. 11.32 eller 11.58, vil alle i køen have lige stor chance for at blive lukket igennem. Kl. 12.00 lukkes der løbende tilfældige personer fra køen igennem, som kan trække billet. Billetterne kan kun trækkes af sæsonkortholdere.

Som nævnt er der et begrænset antal pladser tilbage, og derfor vil mange efter al sandsynlighed risikere først at blive lukket igennem, når alle billetter er trukket.

Hvis sæsonkortholdere ender med ikke at få billet til kampen på grund af udsolgt, vil man efter sæsonen have mulighed for at få kompensation.

Vi forventer, at sæsonkortholdere trækker alle resterende billetter til kampen, og derfor bliver der ikke noget løssalg.

Træk billet til kampen