Klubben

Ekstra pladser frigivet til Brøndby-braget

Vi har netop frigivet en mængde siddepladser på Scan Global-tribunen til braget mod Brøndby IF på søndag – vent ikke for længe, hvis du skal sikre dig en plads.

31/10/24
Morten Ambo
Foto: Daniel Stentz

En ny stor kamp venter på MCH Arena på søndag kl. 14.00, når vi tager imod Brøndby IF i 3F Superliga. Her jagter vi sejren, så vi kan holde fast i førstepladsen i 3F Superliga.

Bortset fra få ståpladser er kampen udsolgt, men det er lykkedes os at frigive en mængde siddepladser på Scan Global-tribunen. Har du således ikke fået købt billet til kampen endnu, er der altså en ekstra mulighed for at få en plads.

Vi opfordrer til ikke at vente for længe med at sikre dig en plads, da vi forventer, at pladserne ryger hurtigt.

OBS. Der er restriktioner på billetsalget, hvilket betyder, at man tidligere skal have købt billet til et FCM-afsnit på MCH Arena, som ikke er til en Brøndby-kamp, for at kunne købe billet til denne kamp. Det gør vi for at begrænse muligheden for, at udeholdets fans køber billet til et FCM-afsnit.

Se program og køb billet

Husk at frigive din plads

Har du sæsonkort og er forhindret i at komme til kampen, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart. Gør du det, får du samtidig registreret et fremmøde, selvom du ikke selv kan komme til kampen.

På den måde hjælper du som sæsonkortholder med at fylde MCH Arena, ligesom de fans, som ellers er gået forgæves efter billetter, nu alligevel kan få mulighed for at komme til kampen.

På forhånd tak for hjælpen.