Klubben

Ekstra siddepladser frigivet til Brøndby-kampen

Vi har netop frigivet en mængde siddepladser på Scan Global-tribunen til søndagens kamp mod Brøndby IF i Mesterskabsspillet – vent ikke for længe, hvis du skal sikre dig en plads.

26/03/25
Morten Ambo
Foto: FC Midtjylland

Mesterskabsspillet i 3F Superliga står for døren, og her venter ti afgørende kampe i jagten på vores femte danske mesterskab. Vi lægger ud på MCH Arena mod Brøndby IF på søndag den 30. marts kl. 18.00, og her jagter vi revanche og de tre point, så vi kan komme bedst muligt fra land i Mesterskabsspillet.

Der er som altid åbent i 3F Fanzonen før kampen, og her kan du varme op med masser af andre FCM-fans. DJ Alek sørger for musikken, der er frankfurtere på grillen og øl i hanerne, og så kan du lade op til vores egen kamp med AGF – FC Nordsjælland på storskærm i 3F Fanzonen. FCM Shop er også åben, og her er forårsudsalget i gang med masser af gode tilbud.

Vi åbner kl. 15.00 både i 3F Fanzonen og i FCM Shop.

Alle siddepladser var udsolgt, men nu har vi fået mulighed for at frigive ekstra siddepladser på Scan Global-tribunen. Har du derfor ikke fået købt billet til kampen endnu, har du nu mulighed for at komme afsted.

Se program og køb billet

Husk at frigive din plads

Har du sæsonkort og er forhindret i at komme til kampen, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart. Gør du det, får du samtidig registreret et fremmøde, selvom du ikke selv kan komme til kampen.

På den måde hjælper du som sæsonkortholder med at fylde MCH Arena, ligesom de fans, som ellers er gået forgæves efter billetter, nu alligevel kan få mulighed for at komme til kampen.

På forhånd tak for hjælpen.