3F Fanzonen på MCH Arena åbnede med et brag til guldkampen mod Silkeborg i seneste sæson. I sidste uge var den over 3.000 kvadratmeter store fanzone fyldt med glade FCM-fans til sejrene over Santa Coloma og AaB.
Det nye område er et samlingssted for fodboldglade FCM’ere i alle aldre, som kan varme op sammen og nyde fællesskabet. Her kan man blandt andet opleve livemusik, streetfood og et øget udvalg af drikkevarer, der favner alle typer fans.
Ligeledes er den nye MCH Mini Arena også en del af den store fanzone. Her afholdes det nye initiativ FCM Mini League, som er en helt ny turnering for fodboldpiger og -drenge fra FCM’s samarbejdsklubber. Der er altså plads til alle aldre i 3F Fanzonen.
Åbning af den nye MCH Mini Arena
Til hjemmekampen mod AaB var de to FCM-fans, Alexander Munksgaard Pedersen og Mikkel Petersen, mødt op for at nyde en kold øl i solskinnet, inden de skulle støtte op om holdet.
– Den nye fanzone er rigtig god. Det er noget, vi har manglet herude, så det er bare fedt, at der er blevet lavet et stort åbent fanområde med plads til alle. Det er helt sikkert med til, at folk bidrager til stemningen og kommer herud i god tid.
– Fanzonen er åben og indbydende, hvilket er med til at skabe liv. Der er mulighed for at være ude og nyde solen her i sommermånederne, og når det så bliver lidt koldere, kan man gå ind under det overdækkede område, fortæller de og hæfter sig særligt ved de mange forskellige barer og det brede udvalg af mad og drikke.
For de to fans er opvarmningen inden kampen en vigtig del af oplevelsen, når de tager på stadion.
– Det gør det hele bedre, at man som tilskuer kan mødes i fanzonen inden kampen. Vi kommer gerne i god tid for at kunne få oplevelsen herude med. Det er en fed mulighed, som det er værd at tage på stadion for, siger Alexander Munksgaard Pedersen og Mikkel Petersen.
Oplev stemningen i 3F Fanzonen
Der bliver rig med mulighed for at opleve stemningen i 3F Fanzonen den kommende tid. I denne uge spiller FCM på hjemmebane hele to gange. Første gang er i morgen, tirsdag, når Ferencvaros gæster MCH Arena i 3. runde af Champions League-kvalifikationen. Fanzonen åbner kl. 16.15.
Derefter står den på 3F Superliga, når Vejle Boldklub kommer forbi Herning den 9. august. Der bliver fredagsstemning i fanzonen, som åbner kl. 16.00.
Så skynd dig at sikre din billet til de kommende kampe på MCH Arena og bliv en del af det store fællesskab. Du kan finde mere info og købe billet til de to kampe nedenfor.