Førsteholdet

Fastlagte tidspunkter for Conference League 2. kvalifikationsrunde

Endelige tidspunkter for 2. kvalifikationsrunde i Conference League er netop blevet fastlagt. Viaplay viser hjemmekampen.

29/06/23
Christian Rothausen
Foto: Getty Images

Der venter modstand fra Luxembourg eller Kosovo, når FC Midtjylland træder ind i 2. kvalifikationsrunde af Conference League. Her venter enten FC Progrès Niederkorn eller SC Gjilani.

De endelige datoer og klokkeslæt for de to opgør er nu blevet fastlagt, og programmet byder på en hjemmekamp onsdag den 26. juli kl. 18.45, mens dato og tid for udebanekampen afhænger af den respektive modstander.

Samtidig er der også blevet fastlagt TV for opgøret på MCH Arena, der bliver vist på TV3 Sport og Viaplay. Der mangler fortsat afklaring om TV-rettigheder til returopgøret.

Overblik: Vejen til Europa

Få det fulde overblik nedenfor.

Kamptidspunkter

FC Midtjylland – FC Progrès Niederkorn / SC Gjilani
Onsdag den 26. juli kl. 18.45
Vises på TV3 Sport og Viaplay

SC Gjilani – FC Midtjylland
Tirsdag den 1. august kl. 20.00

eller

FC Progrès Niederkorn – FC Midtjylland
Onsdag den 2. august kl. 19.30

Info om TV til udekampen følger.

Superliga-kamp kan blive flyttet til lørdag

Hvis modstanderen i 2. kvalifikationsrunde bliver SC Gjilani fra Kosovo, betyder det samtidig, at opgøret mod Silkeborg IF på MCH Arena i 2. runde af 3F Superliga flyttes fra søndag den 30. juli kl. 14.00 til lørdag den 29. juli kl. 18.30.

FC Progrès Niederkorn og SC Gjilani spiller returopgør i 1. kvalifikationsrunde torsdag den 20. juli.

Billetsalg

BilletFlex får mulighed for at trække billetter til sæsonens første europæiske hjemmekamp fredag den 7. juli kl. 10.00, mens det åbne billetsalg starter mandag den 10. juli kl. 10.00.

Det er selvsamme tidspunkter, der bliver åbnet for billetsalg til første kamp i 3F Superliga, hvor oprykkerne fra Hvidovre IF gæster MCH Arena.