Førsteholdstruppen har fået tilført nye kompetencer, idet 41-årige Austin MacPhee fra Skotland er tiltrådt i trænerstaben omkring førsteholdet.
Efter en kort karriere som spiller indledte Austin MacPhee trænerkarrieren i hjemlandet Skotland, hvor han har haft forskellige roller i Cowden, St. Mirren og Hearts.
Siden 2014 har MacPhee været assistenttræner for det nordirske landshold. Nordirland har i denne periode opnået nogle af deres største resultater, heriblandt 1/16-finalen til EM i 2016 samt kvalifikation til play-off til de seneste to slutrunder.
Austin MacPhee fortsætter som assistent for Nordirland sideløbende med jobbet hos de danske mestre.
Velkommen til FC Midtjylland.