Tirsdag den 18. juni var FC Midtjylland værter for et event for småaktionærerne i klubben.
Den nyligt åbnede 3F Fanzone dannede ramme for en hyggelig dag, hvor FCM kunne takke aktionærerne for deres mangeårige opbakning og loyalitet til klubben.
FCM’s administrerende direktør, Claus Steinlein, bød velkommen i fanzonen, hvor han sendte en stor tak til alle aktionærerne. Den administrerende direktør havde stort fokus på at hylde aktionærerne, der gennem hele klubbens levetid altid har bakket op og støttet FCM.
Herefter overtog marketing- og supportdirektør, Preben Rokkjær. Han viste rundt og fortalte om den nye 3F Fanzone, hvor han fremlagde alle idéerne og visionerne bag.
FC Midtjylland åbnede for 3F Fanzonen
Preben Rokkjær fortalte om de praktiske forhold i forbindelse med etableringen af fanzonen på hans rundtur i de nye rammer, som blandt andet er inspireret af Smukfest. Rundvisningen blev afsluttet med en fremvisning af mesterskabspokalen, som aktionærerne kunne tage billeder med.
Afsluttende var der rundvisning i den nye Premium Lounge by &Tradition og de 11 nye skybokse. Her fortalte kommerciel direktør, Jacob Jørgensen, om tankerne bag den nye lounge og skybokse, hvor han særligt fremhævede den flotte opbakning fra sponsorerne. Aktionærerne fik herefter mulighed for at gå på opdagelse i de nye faciliteter.
Særudgave af FCM’s BtB-magasin FORRETNINGEN: Premium Lounge by &Tradition
Vi takker aktionærerne for en fantastisk dag og – vigtigst af alt – deres mangeårige opbakning og loyalitet.