Oscar og Gustav Fraulo blev nærmest født på en fodboldbane. De boede nemlig blot 500 meter væk fra OKSon park, banerne i den lokale klub OKS, i Odense. Og interessen for fodbold startede også tidligt. Deres storebror Emil spillede fodbold, og de to brødre stod på sidelinjen og virkede meget interesserede i sporten. Så da de var henholdsvis 7 og 8 år, begyndte de for alvor selv at spille.

– Vi havde meldt dem ind i klubben tidligere, men Oscar ville på daværende tidspunkt slet ikke slippe min hånd, så jeg blev nødt til at løbe rundt på banen med ham. Derfor ventede vi lige et års tid med for alvor at melde ham på et hold, beretter drengenes far, Pantaleone Fraulo.

Da han så begyndte var Gustav stadig lige så interesseret, som når han havde set sin anden storebror, Emil, spille, da han var yngre. Så forældrene spurgte, om han ville starte med at træne sammen med sin storebror Oscar og hans hold. Det ville han gerne. Det medførte en stilling som reserve, så hvis holdet manglede en spiller frem mod en kamp, så var det Gustav, de hentede ind.

Familien Fraulo har italienske rødder, så der har været en del bilferier til Italien. Og der var bolden også altid med i bagagerummet, så der kunne fordrives noget tid med den. Bolden var altid med, og fodbold var pludselig blevet en stor del af familiens liv.

Fra for sjov til en seriøs tilgang

Storebror Oscars fodboldudvikling gik stærkt. Rigtig stærkt. Så han kom både op og trænede med ældre spillere og var på Camp i Kirkby, Liverpool FC’s træningsanlæg. Der var stor interesse for den unge offensive midtbanespiller. Lige pludselig var der kamp om at få fat i ham blandt de største danske talentafdelinger. Det blev til forløb med diverse klubber, og så endte det med, at han valgte FCM.

– Jeg skiftede til FCM på et tidspunkt i min udvikling, hvor jeg virkelig var klar til at tage det næste skridt. Så da jeg som 13-årig kom for at spille U14-fodbold i FCM, mente jeg, at jeg havde taget det rigtige valg. Og et gør jeg heldigvis stadig, siger den nu 16-årige Oscar Fraulo, som spiller for FCM U19 til dagligt.

Det var nogenlunde samme historie med lillebror Gustav. Han havde også skabt stor interesse for sig selv blandt de helt store danske klubbers ungdomsafdelinger, og han var endda med FC Nordsjællands årgang 2004 til Tyrkiet på træningslejr. Han er selv fra 2005, så det var nogle ældre drenge, han kom til at spille med.

– Han følte vist, at han havde gabt over for meget, fremmed kultur, langt væk hjemmefra, mange nye ansigter at forholde sig til. Men en stor oplevelse blev det til og Gustav holdt ud. Så da tiden kom til at vælge, endte han også med at vælge FCM på grund af deres setup, niveau og ambitioner. Der var aldrig noget med, at fordi Oscar havde gjort det, så ville han også. Han overvejede nøje alle sine muligheder, inden han valgte FCM.

Og det var da også lidt af en omvæltning for Gustav Fraulo, da han kom til klubben som U14-spiller.

– Det var både meget nyt men også lidt hårdt. Det var nogle helt nye mennesker og rammer, som jeg lige skulle vænne mig til, så det var da lidt overvældende i starten, da det også betød, at jeg skulle flytte væk fra mine forældre og ind hos en værtsfamilie i FCM, siger Gustav Fraulo, der nu er U17-spiller i klubben.

Måtte flytte hjemmefra som 13-årige

Som nævnt kommer begge brødre fra Odense på Fyn, så da de valgte at skifte til FC Midtjylland, skulle de begge flytte hjemmefra som 12 og 13-årige og ind hos en værtsfamilie i området omkring FC Midtjylland. Værtsfamilierne er familier, der også har børn på FC Midtjyllands hold. Så Oscar og Gustav har boet hos en holdkammerat, hvilket gjorde det hele en smule lettere, da hverdagen har været ens for dem og holdkammeraten.

Nu er Oscar dog begyndt på akademiet og bor dér med flere af sine holdkammerater. Og Gustav er lige begyndt på U17-holdet, hvilket betyder, at han er begyndt på efterskolen ISI i Ikast.

– Man skulle jo lige vænne sig til det i starten, men jeg faldt hurtigt ind i det, og det kørte rigtig fint. Det var naturligvis noget andet, end at bo hos sine forældre. Men det hjalp rigtig meget, at man boede med en holdkammerat, som gik igennem de samme ting som en selv og havde den samme hverdag, fortæller Oscar Fraulo, der de sidste tre måneder inden han skulle starte på ISI boede hos Claus Steinlein og blev indoktrineret i “The FCM Way”.

Og hans lillebror er enig i beretningen om, at det var en mærkelig med også god oplevelse at flytte hjemmefra som 13-årig.

– Det var et stort skridt at skulle flytte hjemmefra i så ung en alder. Det var også lidt hårdt ikke at skulle bo med sin egen familie, men det har også gjort mig meget stærkere rent mentalt og samtidig mere selvstændig, tilslutter Gustav Fraulo.

Hårdt var det også for brødrenes forældre. Drengene har som nævnt før to større søskende, som begge er flyttet hjemmefra som voksne for at studere i København. En lidt mere normalt og vanlig måde at gøre det på. Så selvom forældrene var med i Jylland for at se og være med til at sætte de fysiske rammer for drengene, så var det ikke helt den måde, de selv havde regnet med, at de to drenge skulle flytte hjemmefra på.

– Det var nogle store beslutninger, der skulle tages. Og vi skulle også gøre op med os selv, om vi var klar til det, klar bliver man ikke til sådan en beslutning, men vi kunne se passionen og ilden i øjnene hos begge drenge. Og med det set up, som FCM kunne tilbyde med logi og skole, så endte vi også med at være trygge ved beslutningen om at sende dem afsted, da det blev deres tur, forklarer Pantaleone Fraulo.

Nu venter fremtiden og de næste delmål

– Jeg har aldrig oplevet nogen form for jalousi imellem drengene. Nærmest tværtimod. De hepper altid på hinanden, og selvom de naturligvis er store konkurrencemennesker begge to, så har de altid sparret og trænet sammen. Der har naturligvis fløjet nogle bolde, eder og forbandelser i luften mellem dem, når de har spillet, men de vil altid hinanden det bedste. Så selvom de har konkurreret nærmest lige siden de kunne kravle, så har det altid være med et glimt i øjet og smil på læben. Der har aldrig været noget ondt blod mellem dem, siger far Fraulo.

Og man må da også sige, at de to brødre har fulgt hinandens udvikling. Også selvom de ikke altid har været det helt samme sted på samme tid.

– Vi har altid været lidt væk fra hinanden. Han kom først til Herning-delen, da jeg flyttede ud til Ikast, og jeg var her jo lidt tid, inden han kom. Men nu er det vores første år på akademiet sammen, så vi ser da lidt mere til hinanden, selvom han bor på ISI, og jeg bor på vores sportscollege, siger Oscar Fraulo, der nu arbejdet på at komme tættere på Superligatruppen.

Og selvom Gustav godt kan blive lidt træt af at blive sammenlignet med sin storebror, synes han, ligesom Oscar, at det er ganske fint at spille i samme klub som sin bror. Han ser blandt andet fordelen i at kunne lære af Oscars erfaringer – blandt andet fra ISI.

– Fordi han har gået der, kender lærerne jo lidt til mig, og han har også fortalt mig lidt om de ting, der kommer til at foregå, mens jeg skal gå her, siger Gustav Fraulo, hvis næste delmål er at kunne blive ved med at spille sig på holdet, inden han bliver gammel nok til at blive Superligaspiller og blive udtaget til deres trup.