Klubben

Højt humør og spændende indslag til Meet ‘n’ Greet 24/25

300 sponsorer var onsdag samlet i Musikteatret Holstebro til et eksklusivt indblik bag kulissen i FC Midtjylland, der involverede god mad og drikke samt fodboldsnakke på scenen med blandt andre Thomas Thomasberg og en række udvalgte spillere.

05/09/24
Christian Rothausen
Foto: Augustine Akena

Onsdag aften var omkring 300 sponsorer samlet til det årlige Meet ‘n’ Greet-arrangement, som er et eksklusivt event for sponsorer i FC Midtjylland. Arrangementet blev nok en gang afholdt i – og i samarbejde med – Musikteatret Holstebro, som leverede god mad og flotte omgivelser.

På programmet var muligheden for at netværke med resten af sponsorerne i klubben, mens den fælles interesse for FC Midtjylland blev dyrket. I løbet af de hyggelige timer udspillede en række interessante indslag sig på scenen med deltagelse fra flere fremtrædende personer i klubben, herunder cheftræner Thomas Thomasberg, anfører Mads Bech, Club Captain Jonas Lössl samt Moli Plassmann og Emma Nielsen fra FCM Kvindefodbold.

Arrangementet blev afholdt på bagkant af sommertransfervinduets afslutning, hvorfor der var masser af interessante emner at tage op undervejs.

Fem indslag på scenen

På scenen guidede studievært og fodboldkommentator, Zak Egholm, gæsterne gennem en række indslag og spørgsmål. Udover den gode mad og drikke samt det hyggelige samvær var aftenen delt op i fem temaer, der blev foldet ud på scenen.

  • En status på Vision 2025 fra direktionen
  • Fokus på FCM Kvindefodbold
  • Transfersnak oven på det sommerens handler
  • Det danske mesterskab og sæsonenforventninger
  • 25-års jubilæum med et hav af anekdoter

Stor jubilæumsbog markerer FCM’s første 25 år

Alt i alt skal der lyde en stor tak til vores mange sponsorer for en mindeværdig aften i Musikteatret Holstebro.