Den australske forsvarsspiller, Hosine Bility, skiftede til FCM i sommeren 2019 fra Croydon Kings i hjemlandet. Siden da har han optrådt på klubbens U19-hold, mens han har trænet kontinuerligt med førsteholdet. En stor del af tiden i FCM har dog været præget af et langt skadesforløb.
Nu skifter Hosine Bility det midtjyske ud med en kontrakt i Portugal, hvor han skal tørne ud for C.D. Mafra i den næstbedste portugisiske række.
Hosine Bility har tidligere optrådt på det australske U23-landshold, ligesom han under sin tid i FCM har været på et lejeophold i islandske Fram Reykjaviík.
I FCM skal der lyde et tak for indsatsen og alt det bedste i fremtiden til Hosine Bility.