Førsteholdet

Info om billetsalg til udekampen i Bratislava

På onsdag den 28. august spiller vi returopgør i playoff-runden til Champions League mod Slovan Bratislava. Her kan du læse, hvordan du skaffer billet til kampen i Slovakiet.

26/08/24
Mads Jakobsen
Foto: Alamy

Onsdag den 28. august kl. 21.00 møder vi Slovan Bratislava på udebane i returopgøret i playoff-runden til Champions League.

Nedenfor kan du læse, hvordan du skaffer adgang til opgøret på Národný futbalový štadión i den slovakiske hovedstad, Bratislava.

Billetsalg til kampen

FC Midtjylland står for salget af billetter til udeafsnittet efter nedenstående procedure:

  • Skriv til billetsalg@fcm.dk og angiv det antal billetter, du ønsker, og oplys fulde navn, fødselsdato og e-mailadresse på alle, du ønsker en billet til.
  • Billetprisen er 225 kr. for både børn og voksne.
  • Overfør det samlede beløb via MobilePay til nummer 699209 og skriv den e-mail-adresse, der er brugt til bestilling af billetterne i kommentarfeltet.
  • Du vil herefter få fremsendt din kampbillet.
  • Medbring venligst billede-ID til fremvisning ved indgangen til tribunen.

Deadline for bestilling

Ønsker du billetter til kampen, skal de bestilles senest tirsdag den 27. august kl. 12.00.