Førsteholdet

Info om billetsalg til udekampen mod Ferencvaros

Tirsdag den 13. august spiller vi returopgør i 3. kvalifikationsrunde til Champions League mod ungarske Ferencvaros. Her kan du læse, hvordan du skaffer billet til kampen.

04/08/24
Christian Rothausen
Foto: Alamy

Tirsdag den 13. august kl. 20.00 møder vi Ferencvaros på udebane i returopgøret i 3. kvalifikationsrunde til Champions League.

Nedenfor kan du læse om, hvordan du skaffer adgang til opgøret på Groupama Arena i den ungarske hovedstad, Budapest.

Billetsalg til kampen

FC Midtjylland står for salget af billetter til udeafsnittet efter nedenstående procedure:

  • Skriv til billetsalg@fcm.dk og angiv det antal billetter, du ønsker, og oplys navn, fødselsdato, fødselssted og pasnummer på alle, som man ønsker en billet til.
  • Billetprisen er 60 kr. for både børn og voksne.
  • Overfør det samlede beløb via MobilePay til nummer 699209 og skriv den e-mail-adresse, der er brugt til bestilling af billetterne i kommentarfeltet.
  • Du vil herefter få fremsendt en voucher, som skal ombyttes til en billet ved indgangen til udebaneafsnittet.
  • Billed-ID kræves ved indgang til stadion.

Deadline for bestilling

Ønsker du billetter til kampen, skal de bestilles senest mandag den 12. august kl. 12.00.