FC Midtjylland kan i år fejre 25-års jubilæum, hvilket bliver markeret på forskellige måder i løbet af året. Et af højdepunkterne i fejringen af jubilæet er åbningen af en udvidet og moderniseret FCM Shop på MCH Arena.
Samme dag – i forbindelse med åbningen af FCM Shop – lancerer FC Midtjylland 24/25-sæsonens tre nye spillertrøjer, hvor særligt én af trøjerne trækker tråde tilbage til klubbens fortid.
Begge dele sker onsdag den 17. juli fra kl. 15.00-19.00 på MCH Arena, hvor du er velkommen. Her kan du blive blandt de allerførste til at se vores nye spillertrøjer og være med til indvielsen af den nye FCM Shop.
Senere samme dag kan trøjerne købes online på fcmshop.dk, men det er altså på MCH Arena, at du kan få fingrene i dem først.
På dagen er der også mulighed for at se og få taget et billede med mesterskabspokalen, ligesom Ola Brynhildsen, Kristoffer Askildsen, Ousmane Diao og Pedro Bravo vil være tilstede og skrive autografer.
Alt i alt bliver det en stor dag for klubben, og alle er velkommen til at kigge forbi.
Vi ses på MCH Arena.