Foruden træningen vil der også blive spillet testkampe som forberedelse til den nye sæson. FC Midtjylland Kvindefodbold indleder testkampene med en kamp mod OB Q, der spiller i Gjensidige Kvindeliga. Kampen spilles tirsdag den 30. juli i Odense.
Fredag den 2. august bliver modstanderen AGF, der også spiller i den bedste danske række, Gjensidige Kvindeliga.
Om søndagen i samme weekend spilles en udekamp mod Varde IF på deres hjemmebane. Varde IF spiller ligeledes i 1. division.
Dette bliver den sidste testkamp inden sæsonstart, som er en udekamp mod ASA Aarhus den 10. august. Herefter følger endnu en udekamp mod Varde IF den 17. august, inden den første hjemmekamp spilles den 24. august kl. 13.30 mod AaB på hjemmebanen i Vildbjerg.