Førsteholdet

Livestream: SK Sturm Graz – FC Midtjylland

Vi livestreamer generalprøven mod de østrigske mestre og pokalvindere fra SK Sturm Graz med kickoff kl. 11.30.

13/07/24
Christian Rothausen
Foto: FC Midtjylland

Lørdag kl. 11.30 runder vi træningslejren af med en testkamp mod de østrigske double-vindere fra SK Sturm Graz. Kampen, der egentlig skulle have været et dobbeltopgør, er blevet ændret til 3 x 45 minutter.

Vi sender direkte fra Irdning kl. 11.20, hvor du kan klikke ind og se med – kvit og frit – når det sidste skridt skal tages frem mod den nye sæson.

Som under alle kampe denne pre-season sendes opgøret i et samarbejde med FC Midtjyllands hovedsponsor, Arbejdernes Landsbank, og Eleiko Group.

Masser af indhold fra Østrig

I løbet af den seneste uge har vi produceret masser af indhold fra træningslejren i Østrig, hvor vi er gået helt tæt på de danske mestres forberedelser frem mod den nye sæson.

Se blandt andet en hotelrundvisning med vores tjekkiske back, Adam Gabriel, masser af klips fra træningsbanen, spillernes bud på en kommende europamester og meget mere. Det sker på vores sociale medier og fcm.dk.