Klubben

Meet & Greet med Erik Sviatchenko

I samarbejde med Black Wolves og Erik Sviatchenko inviterer vi til et eksklusivt fanarrangement mandag den 18. december kl. 17:30.

15/12/23
Mads Jakobsen
Foto: Getty Images

Han har vundet tre danske mesterskaber, to pokaltitler og spillet næstflest kampe nogensinde for FC Midtjylland. Efter 325 kampe for klubben skiftede anfører Erik Sviatchenko i foråret 2023 til MLS og Houston Dynamo, hvor han netop har afsluttet sæsonen.

Han fik desværre aldrig muligheden for at sige ordentligt farvel – eller på gensyn – til fansene, men det retter vi op på nu.

I samarbejde med den officielle fanklub, Black Wolves, og Erik Sviatchenko inviterer FCM til et eksklusivt fanarrangement mandag den 18/12 kl. 17:30.

Sviatchenko skifter til Houston Dynamo

Sæsonkortholdere, BilletFlex’ere og BW-medlemmer har adgang og kan komme helt tæt på vores tidligere kaptajn, der til arrangementet vil fortælle om de nye udfordringer i USA, karrieren som helhed og fremtiden.

Der er begrænset pladser, så du skal være hurtig til at tilmelde dig. Du kan finde nærmere information her:

Tilmeld dig her