Alt i og omkring FC Midtjylland vokser – det gælder også interessen fra fans og interessen i produkter fra Ulveshoppen. Derfor søger klubben nu en ny webshop- og marketingansvarlig til merchandiseafdelingen, hvor ambitionen er at skabe yderligere glæde for fans samt vækst i den fysiske shop på MCH Arena såvel som webshoppen.
Ansvarsområder
Som webshop- og marketingansvarlig hos Ulveshoppen får du mulighed for at sætte dit præg på vores marketingaktiviteter og webshoppen.
- Drift og vedligeholdelse af ulveshoppen.dk
- Planlægning og eksekvering af opslag på organiske kanaler
- SEO på både produkt- og kategorisider
- Klargøring af kampagner i backend
- Udvikling af content til markedsføringen
- Udsending af nyhedsbrev 1-2 gange om ugen
Kvalifikationer
- Min. 2 års erhvervserfaring fra lignende stilling
- Stort kendskab til Meta-platformene og e-mail-marketing
- Stærk forståelse for SEO og tekstforfatning
- En selvstændig, ansvarsbevidst og positiv holdspiller
- Erfaringer med Adobe-programmer samt video er et plus, men ikke et krav
Vi tilbyder
Vi har en åben, god og uformel omgangstone. Vi er samtidig ét sammenhængende hold, som spiller hinanden gode og har det sjovt. Din nye arbejdsplads bliver i den kommercielle afdeling på MCH Arena på Kaj Zartows Vej 5, 7400 Herning.
- Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor udvikling og relationer er i fokus
- En unik arbejdsplads med mange spændende og udviklende faglige udfordringer
- Fleksible arbejdsforhold og masser af oplevelser
Praktisk information
Der er ansøgningsfrist den 10. juni 2023, men hvis den rette kandidat findes før tidsfristen, er vi klar til at rykke videre i processen. Alle ansøgninger + CV skal sendes på mail til cmi@fcm.dk.