Klubben

Nyt europæisk brag på MCH Arena – med ekstra kærlighed i 3F Fanzonen

Torsdag aften venter et nyt europæisk brag på MCH Arena, når spanske Real Sociedad venter i Europa League. Vi sørger igen for god opvarmning i 3F Fanzonen – denne gang krydret med ekstra kærlighed.

11/02/25
FC Midtjylland
Foto: FC Midtjylland

Der har været mange store europæiske oplevelser på MCH Arena gennem årene, og på torsdag den 13. februar kl. 18.45 venter endnu et opgør i Europa League, når det gælder spanske Real Sociedad i den første af to playoff-kampe om en plads i 1/8-finalerne.

Inden kampen har vi igen skabt rammen for en god opvarmning i 3F Fanzonen. Denne gang krydret med ekstra kærlighed. Vi dyrker kærligheden til fællesskabet, kærligheden til vores fans og kærligheden til klubben. Og så er det jo dagen før Valentines Day – en slags Lille Valentines Day. Det er derfor oplagt at bruge tid med dem, der fortjener lidt ekstra.

Vores ekstra krydderi består af en topoplagt DJ, en Nohrlund-bar, servering af brændende kærlighed og chokoladehjerter. Vi vil også anbefale dig at gå forbi vores photo booth og kærlighedsvæggen.

3F Fanzonen åbner kl. 15.45 på torsdag – kom derfor i god tid og vær med til at dyrke kærligheden til fællesskabet, klubben og hinanden.

Ekstra billetter frigivet

Vi har netop frigivet en mængde pladser til kampen, så har du endnu ikke skaffet billet til opgøret, har du nu igen muligheden. Se det fulde program og køb billet via linket nedenfor.

Se program og køb billet