Julekalender

Ove Pedersen fortæller i årets adventskalender

Ove Pedersen har været en del af fodboldverden siden starten af 80'erne. I årets adventskalender fortæller den første cheftræner i FC Midtjyllands historie om nogle af de skøre øjeblikke gennem sine mange år i branchen.

26/11/22
Christian Rothausen
Foto: Getty Images

Han var den første cheftræner i FC Midtjylland, og han har haft nøglerne til værktøjskassen i utallige fodboldklubber gennem historien.

68-årige Ove Pedersen har betragtet fodboldverden fra utallige verdenshjørner, og gennem et hav af forskellige stillinger har han oplevet triumfer, fiaskoer og atypiske øjeblikke gennem en halv levetid.

I løbet af december vil Ove Pedersen, der er nuværende assisterende sportschef i FC Midtjylland, fortælle om stort og småt fra sine mere end 40 år i fodboldverden.

Når vi i morgen rammer 1. søndag i advent tager Ove Pedersen læseren med til Qatar, hvor han fortæller om nogle af de skøre øjeblikke, der udspillede sig i det kontroversielle VM-værtsland, da han var cheftræner for oliestatens U17-landshold i slutningen af 90’erne.

Vi glæder os til at præsentere Ove Pedersens fortællinger i løbet af de næste fire søndage.