For andet år i træk og tredje gang i klubbens historie er FC Midtjylland med i et europæisk gruppespil.
Efteråret byder således på Europa League for Bo Henriksens mandskab. Nu er spørgsmålet blot, hvilke tre hold FCM kommer i gruppe med, og det bliver afgjort her til middag.
I alt 32 hold deltager i Europa League og er derfor med i lodtrækningen, som finder sted kl. 12.00.
Der bliver trukket ét hold fra hvert seedningslag til i alt 8 grupper. FC Midtjylland skal altså parres med et hold fra de tre øverste seedningslag.
Seedningslag 1
Lyon, Napoli, Leverkusen, Dinamo Zagreb, Lazio, Olympiakos, Monaco og Braga.
Seedningslag 2
Celtic, Eintracht Frankfurt, Røde Stjerne, Leicester, Glasgow Rangers, Lokomotiv Moskva, Genk og PSV Eindhoven.
Seedningslag 3
Marseille, Ludogorets, West Ham, Real Sociedad, Real Betis, Fenerbahce, Spartak Moskva og Sparta Prag.
Seedningslag 4
Rapid Wien, Galatasaray, Legia Warsawa, Ferencvaros, Royal Antwerp, Sturm Graz, Brøndby og FC Midtjylland.
Når FC Midtjyllands tre modstandere i gruppespillet er fundet, bliver kampprogrammet senere fastlagt. Allerede nu er det dog sikkert, at de seks gruppekampe skal spilles på følgende torsdage.
Kamp 1: 16. september
Kamp 2: 30. september
Kamp 3: 21. oktober
Kamp 4: 4. november
Kamo 5: 25. november
Kamp 6: 9. december
Information om billetter og præcise spilletidspunkter følger på vores platforme, så snart det er på plads.
Følg lodtrækningen til Europa League
Lodtrækningen til EL-gruppespillet kan livestreames på UEFA’s hjemmeside. Udfaldet af lodtrækningen følger naturligvis også på vores platforme.