Førsteholdet

Overblik: Mulige modstandere i Europa League

Der er lodtrækning til gruppespillet i Europa League i dag kl. 13.00. Se her, hvilke modstandere FCM kan trække, og hvornår kampene skal spilles.

26/08/22
Christian Rothausen
Foto: FC Midtjylland

For tredje år i træk og fjerde gang i klubbens historie er FC Midtjylland med i et europæisk gruppespil.

Efteråret byder på Europa League for Albert Capellas’ mandskab. Fredag eftermiddag bliver det offentliggjort, hvem FCM kommer i gruppe med.

32 hold deltager i Europa League og er derfor med i lodtrækningen. Der bliver trukket ét hold fra hvert seedningslag til i alt otte grupper. FCM træder ind som tredjeseedet og skal altså parres med et hold fra henholdsvis lag et, to og fire.

Seedningslag 1

AS Roma, Manchester United, Arsenal, Lazio, Sporting Braga, Røde Stjerne, Dynamo Kyiv, Olympiakos.

Seedningslag 2

Feyenoord, Stade Rennais, PSV Eindhoven, Ludogorets, AS Monaco, Real Sociedad, Qarabag FK, Malmö FF.

Seedningslag 3

Sheriff Tiraspol, Real Betis, Bodø/Glimt, Ferencváros, Union Berlin, SC Freiburg, Fenerbahçe, FC Midtjylland.

Seedningslag 4

FC Nantes, HJK Helsinki, Sturm Graz, AEK Larnaca, Omonia, FC Zürich, Union Saint-Gilloise, Trabzonspor.

Når FCM’s tre modstandere i gruppespillet er fundet, bliver kampprogrammet senere hen fastlagt. Allerede nu er det dog sikkert, at de seks gruppekampe skal spilles på følgende torsdage:

Kamp 1: 8. september
Kamp 2: 15. september
Kamp 3: 6. oktober
Kamp 4: 13. oktober
Kamo 5: 27. oktober
Kamp 6: 3. november

Information om billetter og præcise spilletidspunkter følger på vores platforme, så snart det er fastlagt.

Følg lodtrækningen til Europa League

Lodtrækningen til EL-gruppespillet kan ses på TV2 Sport X eller streames på UEFA’s hjemmeside. Udfaldet af lodtrækningen følger naturligvis også på FCM’s platforme.

UEFA’s hjemmeside